Sarbarheder. Mikkel Thorup

Чтение книги онлайн.

      Det handler ikke her om, hvorvidt globaliseringen er positiv eller negativ, men om hvorvidt den er en ny, omfattende og revolutionær forandring i form af én global verden eller ‘bare’ en radikalisering af den flere hundrede år lange internationalisering, hvor staten og nationen forbliver den vigtigste ramme for folks liv, økonomi og politik.

      Hyperglobalisterne udgør den første bølge af globaliseringsteorien og er meget økonomisk orienteret. Globaliseringen er ifølge dem en ny og totaliserende kraft, der omskaber alle processer, aktører, lokaliteter og institutioner efter den samme logik, som de må tilpasse sig uniformt eller se sig overflødiggjort af. Denne position er hjemsted for de meget globaliseringsbegejstrede og de meget globaliseringsforskrækkede. Tesen er:

      › globalt magtskifte, hvor firmaer er de nye magthavere – ‘enden på staten’

      › ét globalt marked

      › ingen er i kontrol (specielt ikke staten); grænser er uden betydning

      Skeptikerne udgør den anden bølge af globaliseringsteori, ofte som en kritik af hyperglobalisterne. De er mere økonomihistorisk og historisk-sociologisk orienterede. Globaliseringen er stort set en myte. Det, vi er vidne til, er en historisk langstrakt og ujævn internationalisering, der giver alle processer, aktører, lokaliteter og institutioner betydeligt handlerum og tid til at tilpasse sig. Tesen er:

      › verdensmarked eller regional økonomi – ‘statens beståen’

      › handel mellem stater; stater kontrollerer stadig økonomien og deres territorium

      › staterne er stadig i kontrol; grænser har stadig betydning

      Transformationalisterne udgør tredje bølge af globaliseringsteori som en kritik af hyperglobalisterne og skeptikerne. Denne position er oftest sociologisk, historisk og politologisk orienteret. Globaliseringen er en ny partiel, omstridt og dialektisk kraft, der i samspil med historiske, institutionelle og politiske kræfter omskaber alle processer, aktører, lokaliteter og institutioner om end uens og tidsforskudt og i forbindelse med historisk-lokale institutioner, politikker og traditioner, hvilket til tider samles i betegnelsen ‘glokalisering’, der refererer til en sammenhængende og samtidig proces af både globalisering og lokalisering. Tesen er:

      › globalt marked, hvor staten forbliver en vigtig spiller – ‘statens omformning’

      › uformel og omskiftelig magtdeling m. stater, NGO’er, internationale institutioner, firmaer etc.

      › staterne har stadig en vis kontrol; grænser er under forandring

      Denne tredeling kan tilføjes en politisk del: en klassisk højre-venstre-skala, hvor vi kan skelne de forskellige politiske positioner på holdningen til international omfordeling og politisk regulering af økonomien og dermed accept af kapitalismen, som den eksisterer og fungerer i dag. Højre er positiv over for den herskende kapitalisme og kritisk over for omfordeling og regulering; venstre er kritisk over for kapitalismen og positiv over for omfordeling og regulering; centrum er positiv over for kapitalismen samt over for omfordeling og regulering. Centrum udtrykker ofte en programmatisk erklæring om højrevenstre-skalaens forældethed og overskridelse, som når sociologen Anthony Giddens annoncerer en politisk position “hinsides højre og venstre”.³⁹

      Der er selvsagt en del overlap mellem nabokategorier; f.eks. er hyperglobalisterne og transformationalisterne enige om, at globaliseringen er et kvalitativt nyt fænomen, mens transformationalisterne og skeptikerne er enige om, at staten forbliver en central institution; højre og centrum er enige om at se den økonomiske globalisering som positiv, mens centrum og venstre er enige om at være bekymret for udstødelsen af folk, lande og regioner. Alligevel giver skemaet en række pejlemærker til at forstå de forskellige analyser af globaliseringen og ikke mindst de forskellige vurderinger af globaliseringens effekter på stat og politik.

       Figur 9. Positioner i globaliseringsdebatten