Samlede Værker, Tredie Bind. Aakjær Jeppe

Чтение книги онлайн.

      Som hvad? Hvorledes mener De, Hr. Proprietær?

      Som Præster med Juleoffer: Lidt men godt!

      Naa vil I nu forsyn jer enhwer især! (Til Severin Jensen): A war endda kyw aa, te Dje Faa'r ett kund komm mej.

      Ja, men han er jo bedst tjent med at være hjemme, saa længe han ikke er bedre.

      Ja, aaeja, nær en ett haar si Hjelbred – saa er et sgu snavs.

      Saa er De maaskisæ wor Degns Søn?

      Ja.

      Hwad fejler da Dje Faa'r?

      Aa, hans Øjne er ikke de allerbedste.

      Hans Øwn! Ih si! Haar han faat sølle Øwn! – Da ka de misæl ett vær ringer end min; for mi Yw'syn den haar wot sølle i manne Or.

      Nej si, nej si! Saa De er en Søn af wor Degn, heller Jensen skuld a wal sej; for han ka godt tekomm hans Titel, for vi haar aalle hat Maag te Degn i wor Daw, hwad enten vi to ham ved Søgn eller Høtti38.

      Han war gued baade ved Ungdomsfornywels og Ligbegjengels, og han kund løs en Grawskrøwt op, saa der ett war en tar Yw!

      Hør, Esper, du glemmer aa skink dæ en Dram.

      Tak! – Skal a skink jen te dæ osse, Mads?

      Nej! a bruger ett den Slaw.

      Nej, det er sand, tho du hører jo te de helle. Men hwor kan du snaar arbejde i Herrens Vingaard og saa forajt dens Produkter?

      Ja, Hr. Pastor, a sejer sgu, hwad a haar Lyst te aa sej, og sin tier a still.

      Men De, Slagter Ræber, De er sgu da'tt for helle te aa ta en Dram.

      Nej, jeg er jo, om jeg saa maa sige, lidt mere kjødelig anlagt. Ha, ha, ha! (Til Ka Rævsgaard). En udmærket Mørbrad, Frue! Udmærket, saftig Mørbrad!

      Ja, den haar a saamænd faa't hos Olsen.

      Olsen holder usædvanlig gode Varer, det siger jeg ikke, fordi han er min Svigersøn, men …

      Ja, a sejer nu iløwle, te Sørensens Kjød er det bejst atter æ Priser.

      A vild osse snaar tykk – nær det maatt høres – te Sørensens Kjød er, hwad a – uden Fortræderlehied for den jen heller den naaen – vild kald lissom en bette Krumm bejer end Olsens.

      Aa, Pastor Gnatt, er De ett saa gued aa læ æ Soes gaa …

      … Jamen det er jo dog Vorherre som skal gi' Væxten!

      Ja det er sgu meget rigtigt. Men derfor skader det dog ikke at gjøde lidt paa Stubjorden.

      Der er et Spørgsmaal, Hr. Proprietær, der brænder mig paa Tungen: Det hænder jo at ens Køer skal kælve?

      Ja, det vil jeg sgu da haabe for Dem, Hr. Pastor.

      Og saa kan de pludselig staa og magres og nægte at ta' Føde til sig. Hvad gjør De ved Deres Køer, Hr. Nørholm, naar de skal kælve?

      Aa, jeg plejer at gi' dem en Flaske Bramalivselixir, indtil det værste er overstaaet.

      Naa, er det godt?

      Ganske fortrinligt, Hr. Pastor, men Satan saa dyrt!

      Han tror det, den Onde gale mig!

      Men man faar formodentlig lidt Afslag, naar man tager større Partier ad Gangen, ikke sandt, Hr. Proprietær?

      Jo – o, der er næppe Tvivl om, at der vil blive indrømmet Pastoren en rimelig Rabat, – især hvis De bemærker, at det er til Køerne!

      Sej mæ, Nôbo, er æ sand, te du er bløwen Formand for æ Andelsmejeri?

      Jow, nær en haar saa gued Fortaalere som Nørholm, æ Præjst og mi Swiger … hm! og Mads dér, saa kan en jo sajtens blyw valgt.

СКАЧАТЬ