Som dig selv. Svend Andersen

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ en almenmenneskelig (evt. fornuftsbegrundet) skelnen mellem en rigtig og en forkert menneskelig handlemåde – og hvori denne skelnen i givet fald er begrundet.

      På trods af denne forskel er det vigtigt at holde sig for øje, at den teologiske etik må tage hensyn til den filosofiske. Den filosofiske refleksion udgør en anfægtelse af det grundlag for etikken, som er teologiens emne. Filosofien afspejler, at vi lever i en kultur, der også rummer ikke-religiøse og anti-religiøse tolkninger af virkeligheden og menneskelivet. Som teolog må man derfor tage den udfordring op, som filosofien rummer, og spørge, om en begrundelse af etikken i kristentroen er forenelig med filosofiens kritiske analyse.

      Som teologisk disciplin udgør etikken – sammen med religionsfilosofien – en del af den systematiske teologi. Dens tredie fag er dogmatikken, undersøgelsen af den kristne troslære. Det siger sig selv, at teologisk etik ikke kan adskilles fuldstændigt fra dogmatikken. Når teologisk etik undersøger forholdet mellem kristentro og menneskelig handlen, må den gøre sig et begreb om, hvad kristentro er. Og at fremstille et sådant begreb er dogmatikkens hovedopgave. Sammenhængen mellem disciplinerne etik og religionsfilosofikan begrundes med, at de begge bevæger sig inden for et område, der er fælles for teologi og filosofi. Religionsfilosofi er eksplicit en filosofisk disciplin. Den kan beskrives som en filosofisk undersøgelse af kristendommen som religion i lyset af dens gyldighed. En religions gyldighed er knyttet til to vigtige udtryksformer: dens lære og dens livsform. Etisk handlen kan siges at være et delaspekt af en religiøs livsform, så på den måde er der en nøje sammenhæng med religionsfilosofien. Endvidere må den teologiske etik som sagt nødvendigvis omfatte moralfilosofiske overvejelser og deler dermed religionsfilosofiens filosofiske karakter. Til religionsfilosofien som systematisk-teologisk disciplin se Andersen, Grønkjær, Nørager 2002, 105f.

      1.6 ETISKE TEORIER I HISTORIEN

      Denne bog er således en indføring i både teologisk og filosofisk etik. I det foregående er det antydet, at disse to former for etisk refleksion udgør en uløselig sammenhæng – i hvert fald set ud fra teologiens synsvinkel. At det forholder sig sådan, bliver klart, når man beskæftiger sig med etiske teorier i en historisk sammenhæng. Vi har derfor valgt at bygge fremstillingen historisk op. Det skal ikke tages som udtryk for den opfattelse, at man kun kan forstå begreber, teorier og sammenhænge ud fra deres historiske forudsætninger. Det ville være dogmatisk at hævde, at vores forståelse og tænkning er fuldstændig bestemt af den tradition, vi står i. På den anden side kan den etiske refleksion ikke nøjes med at være analyse af begreber og argumentationsformer. For teologiens vedkommende er det umuligt, idet kristentroen har et historisk udgangspunkt.

      I en dansk sammenhæng er spørgsmålet om kristentroens konsekvenser for menneskelig handlen defineret historisk på den konkrete måde, at vi lever i et land, der i mere end 450 år har været præget af en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. Den kendsgerning må den teologiske etik naturligvis tage hensyn til, og den har været medbestemmende for, hvordan stoffet i det følgende er udvalgt. Det er ment som stof til eftertanke om spørgsmålet: Kan der på luthersk grundlag udformes en etik, som er på højde med de vilkår, der gælder for tænkningen i begyndelsen af det 21. århundrede? Det spørgsmål kan naturligvis ikke besvares uden hensyntagen til to andre kendsgerninger: Luthersk kristendom indgår i en økumenisk sammenhæng. Og nutidens samfund bliver mere og mere præget af ikke-kristne religioner, det er multireligiøst.

      I bogens sidste kapitel vender vi tilbage til de almene problemstillinger, vi har nævnt her i indledningen. Vi vil give en oversigt over, hvordan de forskellige former for teologisk og filosofiske etik opfatter disse grundlæggende problemstillinger.

      ETISKE GRUNDBEGREBER

      I denne boks anfører vi en række af de grundbegreber i etikken, der er omtalt i kapitlet. I slutningen af hvert af de følgende kapitler vil vi i boksen opsummere de vigtigste nye indholdsbestemmelser, der gives disse og andre etiske grundbegreber i de teorier, der er omtalt i det pågældende kapitel.

      • ETISK SUBJEKT

      • HANDLING

      • PRAKTISK FORNUFT

      • VILJE

      • DET RIGTIGE

      • DET GODE

      LITTERATUR TIL KAPITEL 1

      Andersen, Grønkjær, Nørager (2002): Religionsfilosofi. Kristendom og tænkning. København: Gads forlag.

      Aristoteles (1982): The Nichomachean Ethics, London.

      Aristoteles (1979): Metaphysics, Books 1-9, London.

      OVERSIGTS- OG OPSLAGSVÆRKER

      Gill, R. (Ed.) (2001): The Cambridge Companion to Christian Ethics. Cambridge.

      Herz, A. (Hrg.) (1993): Handbuch der christlichen Ethik. Freiburg.

      Schweiker, W. (Ed.) (2003): A Companion to Religions Ethics. Oxford.

      Singer, P. (Ed.) (1993): A Companion to Ethics. Oxford.

      KAPITEL 2

      Etikken i klassisk græsk tænkning

      Det er en ofte fremført påstand, at den europæiske kultur og tankeverden har sine vigtigste rødder to steder, nemlig i de bibelske skrifter (og dermed jødedom og kristendom) samt i klassisk græsk tænkning. Der er, ikke mindst i teologien, forskellige meninger om, hvordan disse to tanketraditioner forholder sig til hinanden. Snart betragtes de som absolutte modsætninger, snart som både overensstemmende og forskellige. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at også den nyere og nyeste tænkning om etiske problemer i meget høj grad har sine forudsætninger både i klassisk græsk og i bibelsk tænkning. Vil man derfor forstå nutidens etiske problemstillinger, er det nødvendigt at gøre sig fortrolig med grundtrækkene i, hvad der kan kaldes etikken i klassisk græsk tænkning og bibelsk etik. Baggrunden for at opnå en sådan fortrolighed er, hvad dette og det følgende kapitel skal forsøge at give.

      »Klassisk græsk tænkning« er et meget vidt begreb. For det første dækker »klassisk« en ganske lang tidsperiode. Man betragter normalt Thales (ca. 640-545 f.Kr.) som den første græske filosof; og det kan med en vis ret siges, at klassisk græsk filosofivarer ved til og med de sene stoikere, som virker op til ca. 200 e.Kr. Det giver et tidsrum på ca. 850 år! For det andet er det uklart, hvad der skal forstås ved »tænkning«. Begrebet kan omfatte både den egentlige filosofi og sådanne litterære udtryk som Homers episke digte og Aiskylos’, Euripides’ og Soflokles’ dramaer. Ikke mindst de sidstnævnte behandler jo etiske problemer.

      Det siger sig selv, at der findes meget forskellige former for etisk refleksion i »klassisk græsk tænkning«. I det følgende foretager vi den begrænsning, at vi alt overvejende beskæftiger os med den etiske refleksion inden for græsk filosofi. En yderligere begrænsning er, at vi koncentrerer os mest om de store skikkelser inden for græsk filosofi, nemlig Platon og Aristoteles. Dermed går vi nærmere ind på den type etisk refleksion, som blev kort omtalt i kapitel 1 (jf. s. 11 f.). Ved siden af disse to er der imidlertid en form for antik filosofi, som har haft afgørende indflydelse på den senere etiske refleksion, og det er stoicismen. Den bliver vi derfor også nødt til at betragte.

      2.1 DEN »FØR-ETISKE« TÆNKNING

      Som СКАЧАТЬ