Название: Samlede Værker, Tredie Bind
Автор: Aakjær Jeppe
Издательство: Public Domain
Жанр: Зарубежная драматургия
isbn: http://www.gutenberg.org/ebooks/39722
isbn:
(Ka Rævsgaard, Trine og Bitte Fip kommer ind fra Kjøkkenet.)
Ka Rævsgaard.
Men, Wolle, hwad er æ endda for nø underle Ting, en hører! – Og Visti – ! Aaeha endda!
Wolle Rævsgaard.
Ja, bette Muer, nu kan vi spænd fræ. Her vil ett blyw Brug for wos mir.
Ka Rævsgaard.
Og Mads, der kund opfør sæ søen! A troed æ aalle om ham!
Trine.
Nej, Muer, du vild jo aalle hør paa, hwad a saa. For a vidst nok, hwad han war for en Fillifut.
Ka Rævsgaard.
Ja tillykk da, bette Visti, nær det ett kan vær anderledes!
(Rækker Haand og græder.)
Bitte Fip.
Tillykk, Visti! Saa det er dæ, der skal haa æ Dætter.
Ja, æ Pig er gued nok; men hun vil da gjan læ enaaen gjør det streng Arbe, og en kan jo ett rigtig hold te æ, si'n en fæk dæ her Tilfald.
Visti.
Ja, vi kommer jo nok ud aa æ med hinaan, Fip.
Fip.
Ja, du war en raar Dreng, hwadfor skuld du saa blyw en ild Mand.
Og her kan sgu gjan trænges te, te der kommer ny Kwot i æ Spil her paa Hegnsgaard!
(Tæppe.)
ULVENS SØN
PERSONLISTE
Enkefru Proft, Ejer af Gløttrup.
Erik Proft, hendes Søn, Gaardens Bestyrer.
Goj, Driftsleder.
Den Blinde, hans Bror.
Jens Romlen, Daglejer paa Gløttrup.
An Kjestin, hans Kone.
Dorre, deres Datter.
Laurst, Forkarl.
Per, Hjorddreng.
Villads Vedhud, Havekarl.
Gamle Anders, afdanket Røgter.
Jomfru Andersen, Kokkepige.
Fire Roepiger, deriblandt Smukke Katinka.
Hr. Grabb, deres Opsyn.
Grættrup, Herredsfuldmægtig.
Oxenway, Godsejer.
Smollerup, Proprietær.
Svenningsen, Proprietær.
Handlingen foregaar i Jylland paa Herregaarden Gløttrup.
FØRSTE AKT
Hele Baggrunden optaget af én af Ladelængerne paa Gløttrup. Midt for Scenen en aaben Indkjørsel med takket Portal. Til højre nærmest Porten to Halvvinduer, til venstre smaa Staldvinduer og en Stalddør inde i Krogen. Lidt fremme en Vandpost med Trug. Straatag, nyt paa venstre Halvdel, mosgroet paa højre; yderst paa højre Gavl en Storkerede med rugende Storkemor. Til højre for Laden, men nærmere Scenen, ses den takkede Gavl af Herskabsbygningen; en Smøge skiller de to Huse. Paa denne Gavl er der Dør ind til Folkestuen med en nedadgaaende Stentrappe. En stor Madklokke til venstre for Døren.
Til venstre for Scenen har Ladelængen en Udbygning, der springer nogle Favne frem; paa Enden af denne Udbygning en almindelig Stalddør, delt paa Midten. Til højre for Døren en Fjæl paa to Stolper op mod Muren; den tjener til Bænk. Mod Gaardsiden: en Slibesten. Et Par Grebe staar lænet mod Muren; og to River ligger paa Taget. – Middags-Sollys.
Man er i Færd med at bære Møntørv op paa den nye Tagrygning. En lang Brandstige støtter mod Hussiden, og en Bunke Møntørv er hobet op ved Stigens Fod. Oppe paa Rygningen troner Laurst og klapper Tørvene i Bunde med sin Mønningsskovl (af Form som en flad Kasteskovl); ved Stigens Fod krummer sig Jens Romlen med Gjødningssæk over Skuldrene, mens Drengen Per løfter de alenlange, grønne Græstørv op paa hans Ryg. Den Blinde staar og »ser til«.
Jens Romlen
(til Per, mens han bøjer sig dybt ned).
Jen til, mi bitte Dreng; helsen skal en jo baare gaa des tiere.
(Per er nær ved at dejse bagover med den mægtige Tørv.)
Jens Romlen
(videre).
Ja, det er ett nø Arbed for saadan en bitte Knæjt. Saadan war'et! Det war hwell! Nu haar a sgu faat det, a ka drag mej. (Rejser sig op med Hænderne paa Trinene.)
Da war det slem; no glemt a mi Skraa. Ka du ett ta'en op af mi Vestlomm og gi mæ'en?
Per.
Jow suren spark mæ kan a saa!
(Hiver Skraaen frem og hjælper ham den i Munden.)
Jens Romlen.
Aaeha, nu er'et ingen Sag! Nu kund a gaa med mi Tørv lig op i den syvend Himmel og ind for Guds Engle smaa.
Den Blinde.
Aa, vil du saa ikke ta mig med!
Jens Romlen.
Aa, din sølle Krøbel, hwad skuld Worherr snaar brug dæ te. Du er jo saa stor og stærk. Du skuld saamænd heller ta en Par Tørv for mæ.
Den Blinde.
Ja, da kan jeg saamænd godt det.
Jens Romlen.
Nej, det gaar wall ett. Du kan jo ett si.
Den Blinde.
Ja men jeg kan krybe.
(Har allerede ladet sig belæsse af Per.)
Laurst
(hamrer med Skovlen).
Hwad er det, I ligger og glyner atter dernied; faar a snaar nø flir Tørv.
Jens Romlen.
Jøsses, bette Børn, nu blywer han nok skrabajsk56, ham deropp. Lad mæ saa kom СКАЧАТЬ
56