Mennesket. Peter K. A. Jensen
Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Mennesket - Peter K. A. Jensen страница 8

Название: Mennesket

Автор: Peter K. A. Jensen

Издательство: Ingram

Жанр: Биология

Серия:

isbn: 9788771246421

isbn:

СКАЧАТЬ på samme, mellem levende personer. Analyse for nært biologisk slægtskabsforhold er en analyse for fælles gener, her i form af variation i et antal STR’er. I en faderskabssag er det et spørgsmål om at kunne dokumentere, om en mand, der er udlagt som mulig far, rent faktisk vil kunne have leveret det bidrag til barnets DNA-profil, som moderen ikke kan have bidraget med (figur 1-10). Grundlæggende er det meget enkelt, når man har DNA-profilerne fra en kvinde og hendes barn, at fastslå, hvilke af barnets alleler1 moderen har leveret, og så efterfølgende konstatere, at barnefaderen må have leveret de resterende. Hvis en udlagt far har en DNA-profil som er uforenelig med barnets fædrene alleler, er han udelukket fra at være biologisk far. Omvendt kan man principielt aldrig med sikkerhed slutte, at fordi en udlagt mands DNA-profil er forenelig med barnets fædrene alleler, så er det dermed afgjort, at han er far til barnet. Her tænkes især på enæggede tvillinger, men nære mandlige slægtninge (brødre, fætre, far-søn) vil med en vis sandsynlighed have identisk DNA-profil. Supplerende analyse med inddragelse af flere polymorfier vil dog ofte afklare sagen.

      FIGUR 1.10

Image

      DNA-profilanalyse i forbindelse med en voldtægtssag. Blodsporet er sammenlignet med syv (1-7) mistænkte. Mistænkt nr. 3 og blodsporet har identisk DNA-profil.

      En af de allerførste personidentifikationer af denne art blev udført i England i sommeren 1985: Christina Sarbah vidste ikke sine levende råd. To år forinden var hendes søn, Andrew, vendt tilbage til England efter at have besøgt sin far i Ghana. Men i Londons Heathrow lufthavn nægtede de britiske immigrationsmyndigheder drengen indrejsetilladelse, på trods af at han var født i England. Myndighederne nægtede at acceptere, at han var søn af Christina Sarbah; de mente i stedet, at han var søn af hendes søster, og at han forsøgte at komme illegalt ind i landet på et falsk pas. En sagfører, der kendte lidt til sagen, kontaktede Alec Jeffreys og forhørte om den nye DNA-test kunne være til nogen nytte i denne sag. Kunne DNA-testen med andre ord afklare, hvorvidt Andrew var mrs. Sarbahs søn og ikke hendes nevø? DNA-analysen var kompliceret af, at der ikke var DNA til rådighed fra Andrews far eller fra mrs. Sarbahs søstre. Men der kunne laves analyser på DNA fra Andrew selv, hans mor og tre af hans formodede søstre. DNA-analyserne viste, at Andrew havde den samme far som hans tre formodede søstre, og at Christina Sarbah var hans mor. Eller sagt mere præcist: Sandsynligheden for, at en af mrs. Sarbahs søstre i stedet var mor til Andrew, var mindre end 1:6 millioner.

      Et andet eksempel på personidentifikation er den meget omtalte sag vedrørende den sidste russiske tsarfamilie (Romanov-slægten, se figur 1-11).

      Som et tredje eksempel på personidentifikation af denne karakter kan nævnes faderskabssagen omkring Amerikas tredje præsident og forfatter til uafhængighedserklæringen, Thomas Jefferson. Der havde længe været mistanke om, at han var far til et eller flere børn født af hans slave Sally Hemings. Mistanken blev første gang rejst i 1802, tolv år efter fødslen af drengen Tom. Mange havde desuden bemærket en påfaldende lighed mellem Jefferson og Hemings’ sidste søn, Eston. Jefferson selv havde ingen legitime mandlige efterkommere, så det var ikke muligt at foretage nogen profilanalyse på hans Y-kromosom. I stedet tog genetikerne DNA-prøver fra mandlige efterkommere af Jeffersons onkel på faderens side (hvis Y-kromosom må være identisk med Jeffersons Y) og sammenlignede disse med prøver fra mandlige efterkommere af Tom og Eston. Analyserne viste, at Jefferson ikke kunne være far til Tom, men i tilfældet med Eston var der ingen tvivl: Eston og Jefferson havde haft samme Y-kromosom. DNA-analysen kan dog ikke sige noget definitivt om, hvor dette Y-kromosom kommer fra: Det kan ikke udelukkes, at en anden mand i Jeffersons slægt kan have været far til Eston. Faktisk har der været rejst mistanke til præsidentens nevø, Isham Jefferson.

Image

      ROMANOV-FAMILIEN

      Den genetiske identifikation af skeletterne af den sidste russiske tsar, Nikolaj II, tsarinaen, Alexandra og tre af deres fem børn er et fascinerende og lærerigt eksempel på anvendelsen af DNA-teknologien indenfor retsmedicinen.

      Tsaren og tsarinaen blev sammen med deres fem børn, Olga, Tatjana, Maria, Anastasia og Aleksej myrdet af bolsjevikkerne den 16. juli 1918. Herved sluttede Romanovslægtens næsten 300 års herredømme over det russiske rige. Forud var tsarfamilien sammen med deres læge og tre af staben blevet holdt fangen i Ipatievhuset i Jekaterinburg (Sverdlovsk i Sovjettiden). Først i 1991 blev graven med de formodede rester af tsarfamilien på Boris Jeltsins ordre undersøgt nærmere. Graven var dog allerede i 1979 blevet lokaliseret til et skovområde ca. 30 km uden for Jekaterinburg. Graven viste sig at indeholde i alt ni skeletter, fem fra kvinder og fire fra mænd. En foreløbig retsmedicinsk undersøgelse gjorde det sandsynligt, at fem af skeletterne vitterligt hidrørte fra tsarfamilien, mens de øvrige fire tilhørte familiens læge og tre af det øvrige personale. To af børnene manglede således, og sandsynligvis drejede det sig om Aleksej og Anastasia.

      I 1994 blev det besluttet at søge at få sagen endelig afklaret ved hjælp af DNA-undersøgelser. Analyserne blev udført ved hjælp af STR’er og hypervariable sekvenser i mtDNA. Foruden DNA fra skeletresterne var det nødvendigt at få DNA fra levende slægtninge af samme kvindelinje til de afdøde (det erindres, at mtDNA udelukkende nedarves gennem den kvindelige linje). Tsarinaen var barnebarn af den engelske dronning Victoria og var således beslægtet gennem en ubrudt kvindelinje med hertugen af Edinburgh, prins Philip (se stamtræet). For tsarens vedkommende fik man prøver fra to slægtninge, der begge var efterkommere af tsarens mormor (den danske dronning Louise, der var gift med Christian IX) i ubrudte kvindelinjer (jf. stamtræet). Resultatet af mtDNA-analysen er vist i tabellen.

      Resultaterne var utvetydige for tsarinaens og de tre døtres vedkommende, men for tsarens vedkommende var der den komplikation, at han havde to forskellige DNA-sekvenser svarende til position 16169- 30 % med T og 70 % med C. Tsaren havde med andre ord to forskellige populationer af mtDNA svarende til position 16169 (heteroplasmi). De øvrige resultater var imidlertid utvetydige.

      På grund af den usikkerhed, som den påviste heteroplasmi hos tsaren afstedkom, blev den officielle rapport om undersøgelsen udsat, og det blev besluttet at inddrage skelettet af tsarens bror, Georgij Romanov, som var død af tuberkulose i 1899, i analysen. Hans mtDNA-analyse gav fuldstændig samme resultat som tsarens, inklusive heteroplasmien i position 16169. Konklusionen blev derfor, at man havde identificeret den rigtige tsar, og at der i tsarens mors kvindelinje måtte have optrådt heteroplasmi i nogle generationer.

      Der har været et særligt problem med identifikationen af Anastasia, hvis skelet aldrig blev fundet i graven. Adskillige personer har i tidens løb påstået at være Anastasia, men ingen har været så vedholdende som Anna Anderson, som livet igennem vedblev at hævde, at hun var den fortabte prinsesse. Anna Anderson var bosat i USA, og hun fremkom første gang med sin påstand i 1920, og da hun døde i 1984 var der stadig usikkerhed om hendes identitet. Anna Anderson var blevet kremeret, hvorfor det ikke var muligt at udvinde DNA fra ligresterne. Men der fandtes en udvej: I 1970 var hun blevet opereret på et hospital i Charlottesville. Væv, der var blevet fjernet i forbindelse med operationen, fandtes fortsat i sygehusets patologiske laboratorium efter 24 år. Det var derfor muligt at udføre en DNA profilanalyse på Anna Anderson i 1994. Resultatet var krystalklart: Anna Anderson var hverken beslægtet med tsaren eller tsarinaen.

Image

      De vigtigste resultater af mtDNA-analyserne af skeletterne fra graven med den formodede tsar og hans familie samt af tre levende slægtninge og tsarens afdøde bror (jf. stamtræet). Der er anført resultater af sekvensbestemmelsen i forskellige positioner (numrene i øverste række) i HSV-I og i HSV-II (00073). Bogstaverne er de gængse symbolerne for baserne; C/T er den i teksten nævnte heteroplasmi. I anden række er anført referencesekvensen (CRS). Alle afvigelser fra referencesekvensen СКАЧАТЬ