Mennesket. Peter K. A. Jensen

Чтение книги онлайн.

      ROMANOV-FAMILIEN

      Den genetiske identifikation af skeletterne af den sidste russiske tsar, Nikolaj II, tsarinaen, Alexandra og tre af deres fem børn er et fascinerende og lærerigt eksempel på anvendelsen af DNA-teknologien indenfor retsmedicinen.

      Tsaren og tsarinaen blev sammen med deres fem børn, Olga, Tatjana, Maria, Anastasia og Aleksej myrdet af bolsjevikkerne den 16. juli 1918. Herved sluttede Romanovslægtens næsten 300 års herredømme over det russiske rige. Forud var tsarfamilien sammen med deres læge og tre af staben blevet holdt fangen i Ipatievhuset i Jekaterinburg (Sverdlovsk i Sovjettiden). Først i 1991 blev graven med de formodede rester af tsarfamilien på Boris Jeltsins ordre undersøgt nærmere. Graven var dog allerede i 1979 blevet lokaliseret til et skovområde ca. 30 km uden for Jekaterinburg. Graven viste sig at indeholde i alt ni skeletter, fem fra kvinder og fire fra mænd. En foreløbig retsmedicinsk undersøgelse gjorde det sandsynligt, at fem af skeletterne vitterligt hidrørte fra tsarfamilien, mens de øvrige fire tilhørte familiens læge og tre af det øvrige personale. To af børnene manglede således, og sandsynligvis drejede det sig om Aleksej og Anastasia.

      I 1994 blev det besluttet at søge at få sagen endelig afklaret ved hjælp af DNA-undersøgelser. Analyserne blev udført ved hjælp af STR’er og hypervariable sekvenser i mtDNA. Foruden DNA fra skeletresterne var det nødvendigt at få DNA fra levende slægtninge af samme kvindelinje til de afdøde (det erindres, at mtDNA udelukkende nedarves gennem den kvindelige linje). Tsarinaen var barnebarn af den engelske dronning Victoria og var således beslægtet gennem en ubrudt kvindelinje med hertugen af Edinburgh, prins Philip (se stamtræet). For tsarens vedkommende fik man prøver fra to slægtninge, der begge var efterkommere af tsarens mormor (den danske dronning Louise, der var gift med Christian IX) i ubrudte kvindelinjer (jf. stamtræet). Resultatet af mtDNA-analysen er vist i tabellen.

      Resultaterne var utvetydige for tsarinaens og de tre døtres vedkommende, men for tsarens vedkommende var der den komplikation, at han havde to forskellige DNA-sekvenser svarende til position 16169- 30 % med T og 70 % med C. Tsaren havde med andre ord to forskellige populationer af mtDNA svarende til position 16169 (heteroplasmi). De øvrige resultater var imidlertid utvetydige.

      På grund af den usikkerhed, som den påviste heteroplasmi hos tsaren afstedkom, blev den officielle rapport om undersøgelsen udsat, og det blev besluttet at inddrage skelettet af tsarens bror, Georgij Romanov, som var død af tuberkulose i 1899, i analysen. Hans mtDNA-analyse gav fuldstændig samme resultat som tsarens, inklusive heteroplasmien i position 16169. Konklusionen blev derfor, at man havde identificeret den rigtige tsar, og at der i tsarens mors kvindelinje måtte have optrådt heteroplasmi i nogle generationer.

      Der har været et særligt problem med identifikationen af Anastasia, hvis skelet aldrig blev fundet i graven. Adskillige personer har i tidens løb påstået at være Anastasia, men ingen har været så vedholdende som Anna Anderson, som livet igennem vedblev at hævde, at hun var den fortabte prinsesse. Anna Anderson var bosat i USA, og hun fremkom første gang med sin påstand i 1920, og da hun døde i 1984 var der stadig usikkerhed om hendes identitet. Anna Anderson var blevet kremeret, hvorfor det ikke var muligt at udvinde DNA fra ligresterne. Men der fandtes en udvej: I 1970 var hun blevet opereret på et hospital i Charlottesville. Væv, der var blevet fjernet i forbindelse med operationen, fandtes fortsat i sygehusets patologiske laboratorium efter 24 år. Det var derfor muligt at udføre en DNA profilanalyse på Anna Anderson i 1994. Resultatet var krystalklart: Anna Anderson var hverken beslægtet med tsaren eller tsarinaen.