Mit Liv og Levned. Fibiger Johannes

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ litterære Ungersvende sædvanlig have, en lille Forening, hvori vi skrev Afhandlinger, foredrog og gjennemdiscuterede dem. Der var intet sandseligt derved, Studenterkommers, Drik og sligt var i det Hele kommen saa stærkt i Dekadence i denne ideelle Periode, at der paa Regentsen kun fandtes Thekopper, ingen Glas. Vi kom sammen i Auditoriet paa Borchs Collegium ganske nøgtern, men desmere berusede af Kastale og dens moderne Afløbsrender. Nogle leverede abstract Filosofi, som ingen af os forstod, andre sproglig Lærdom, som kjedede mig, jeg var ubegribelig heldig med engang at finde, hvad der laa for mig. Jeg skrev en lang saare dybsindig Afhandling, en Sammenligning mellem Homer og Ossian, og saameget andet der end er forsvundet for mig, har jeg tilfældigvis Concepten endnu. Naar jeg seer i den, kan jeg ikke finde andet end at den, paa nogle Ungdommeligheder nær, er omtrent ligesaa god, som jeg kunde skrive den endnu. Jeg forstaaer ikke, hvor jeg har faaet alle de Tanker fra, de stemmer ikke med, hvad jeg ellers mindes fra en Tid, da jeg ikke havde stort andet end Skolelærdommen at tage til. Jeg burde mere have dyrket den Kunst, men har ikke gjort det.

      De andre forstod mig bedre, og jeg troer, at hvad der af dette Slags kunde flyde ind i min ivrige Tale, har erhvervet mig mine bedste Venner. I Foreningen vare vi atter en mindre Kreds, som forelskede sig i hinanden. Ringere Udtryk kan der aldeles ikke bruges, naar man vil holde sig til historisk Virkelighed og ikke være fornem. Det var navnlig tre foruden min Uværdighed. Hvorfor jeg siger saa, kommer vi siden til.

      Der var Ludvig Mynster, Biskoppens Søn, et Særsyn af et Menneske. Spinkel med en spæd Stemme, følelsesfuld indtil Kvindelighed, henrykt over alt, hvad der havde poetisk Klædebon, selv om Lemmerne derunder, som han ikke saae, var prosaiske nok, en Stueplante, der ikke kjendte til djærvere Natur, men et rivende Hoved, der gik gjennem enhver Examen med Udmærkelse, og en Hukommelse, som jeg ikke har kjendt Mage til. Naar han hurtigst muligt havde slugt en Digtsamling, kunde han recitere hele Sider af den udenad. Men naar han besang den bly Martsviol, og vi drillende spurgte ham, om han havde seet den i Marts og fundet den bly, kom han i Forlegenhed, han kjendte den kun fra Digterne. Foruden Theologie studerede han Mennesker, og morede os med de Træk, han havde observeret, der var omtrent af samme Natur, som om han var gaaet paa Opdagelse i en Skov, og ikke lært de forskjellige Træsorter at kjende, men fundet, at de svaiede med Grenene til en eller anden Side, uden at have bemærket, at det var Vindens Retning, der gjorde det. Skuespillerinder sværmede han stærkt for, ogsaa Skuespillere, men forestilte sig dem som rene poetiske Metaforer. Imidlertid var der nogen, om hvem Ordet elskværdig, kunde bruges bogstavelig, var det ham, vi elskede ham som en Kvinde; men koket var han langtfra; snarere sky. Man tilgive mig dette Udtryk, ogsaa mellem Mandfolk kan der drives en Del Koketteri.

      Siden blev han en gammel sygelig Pebersvend, tungt at sige, hans Liv har været ulykkeligt. Hans svage Legeme hæmmede hans Aand, han led meget. Men hans Character forandrede sig ikke, uden Eiendommeligheder med Alderen antage et mere stivnet Præg. Han studerede stedse Litteratur med Lidenskab, studerede ogsaa Mennesker, helst litterære, og forstod dem paa sin Maade. Et lille Skrift mod S. Kierkegaard viser, at han ikke har forstaaet ham.

      Han beboede i sin Faders Tid et Kvistværelse i Bispegaarden, og det var med en høitidelig Fornemmelse, at jeg sneg mig op ad den store hieroglyf-besatte Trappe for at kaste mig i hans Arme som ved et Stevnemøde. Da var det en Egenskab hos ham, at naar han hørte nogen udenfor, gjemte han hurtig sit Arbeide som en ung Pige, der overraskes ved noget ganske uskyldigt, men som hun dog rødmer over. Men strax var han inde i en høitsvævende Samtale, og jeg gik aldrig fra ham uden at have lært noget af Poesiens Mysterier, og hvad der for mig var meget mere, uden at have nydt fuld lykkelig Kjærlighed.

      I hans Familie kom jeg ikke. Saa fortræffelige Mennesker det end var, havde de dog deres aristokratiske Anstrøg, som Ludvig ganske var fri for. Enkelte Gange er jeg bleven bedt ned til Aftensbordet, og Biskoppen converserede som altid behagelig og passende, men fjern. Eengang ogsaa bedt til Bal, men der var jeg mindst hjemme. Jeg dandsede vel saa godt som de andre, men havde Følelsen af – hvad skal jeg kalde det? – ikke at være godt nok klædt. Den Bevidsthed at være fattig har længe forfulgt mig.

      Конец ознакомительного фрагмента.

      Текст предоставлен ООО «ЛитРес».

      Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.

      Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.

      1

      Sic. En Feil i Texten eller Brev-Skjødesløshed. Udg.

      2

      Er død efter at dette blev skrevet. Udg.

/9j/4AAQSkZJRgABAQEASABIAAD/2wBDAAMCAgMCAgMDAwMEAwMEBQgFBQQEBQoHBwYIDAoMDAsKCwsNDhIQDQ4RDgsLEBYQERMUFRUVDA8XGBYUGBIUFRT/2wBDAQMEBAUEBQkFBQkUDQsNFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBQUFBT/wAARCAMeAjoDAREAAhEBAxEB/8QAHQAAAwACAwEBAAAAAAAAAAAAAAECAwYHCAkFBP/EAGEQAAEDAgMGAwYCBAgHDAgCCwECESEAMQMSQQQFBiJRYQcycQgTQoGRoRRSFSNisRYXJCVygsHRM4OSk6Kz4SYnNDY3Q2NzdLLS8Bg1U2R1hJTxRFRWo8NFRtNVZYWVwv/EABoBAQEAAwEBAAAAAAAAAAAAAAABAgMFBAb/xAAyEQEAAQIEBgEDBAICAwEBAAAAAQIRAyExcQQSMkFRYTMTFIEiUsHwQrGRoSPR4WLx/9oADAMBAAIRAxEAPwD8bPiCAFAZidcsRXzz6buSVEglrgFII7Ve5mZCRmysQkx3M0MiyJC2FgX+b2oLADAMASSX+kVBSMPywA4BB1aKLCCmymAjkDUSVFDKIHMBNrl7Gl1ASyjyizk26QKGiQlwFMHUHkeURFEJIKykpSJHIwaGD1dBSsMBiwID5QRe70LKIRmYSAXJOpe1RSQlRUJCXD+giKXMzW6HIAecvYS9IzSUrDqUwJ6OdZpdZ8mMoBgZHv1L2omxkpyk5XDOY+1FUnWHcOfSisZhiEgKIgAWEUQR7tw0CMwvendOxrSAFC4TJbW9FMJ5pYuXPpFAkgqIZIf4QejB6CglDIVF3ABZ70PabuFMFXP3igBdRyuBJcesUDQFFLBIzG3YReoMZABRCYSyYg2qp7UnDUBmKQw0IvBpcUhKUnnA6k2cTFFIEuGTzG0WEUBlISGIJAjvega8oSoFIIkTqZqAy6MId+94qlgl8wgAtZrCKGZqgpYSREXs9BIbLAChbMrXvQgEiYLJcqbWDQNA52hzo0s5od7EocyQ4UbP2igYDNAJMD++oElDrDJBFgTbSaoFImGywHvMVBJaC/KSLdYqpJlJOUKSASHOgFNi1wUnELMzuPS9NFJId8jQWZtXu9QV7uGUGEO4eYqiuUYdhmcO1DskAksAEEgy0CKJqWWCwDNCWsZoAtmhLgKLDqqapkYAsz8zk9DEVLrY0sUsnlJcgaANQIly6QwBISG1miakpklykAJJbqozQMDOoi0ufraiqa4cAaMNIih6SGcZQxskEWEUTY1WOViLAHXrSy38ApCVFwA1zqq9BIDHma0ns51om4PmSwzKaA2kVQiAHOVwmD+1FQNaQlBzAE/EW9aLISlRCcoBciwsImhn2CUAsWGUQIv3p6Ijupak5iAkEJ+5oASnECrAOQT6xTvkGElKnUNZI0EtS4xlJc5QMulLCc7rCSmAxLdYoig5YyCRd7RQ1NXM7Hrlj1d6olzDQAbH8z0VUAgG75nt0ioB82UMEggE9rRQ1AVFiFEX6RQusYjqLBkuwfrNQIpRk0Eur1jWqEMpDMxJBVNrRQLzKBCZIhtA1U7mtOZwAQ4OX6F6Qk5mGBJAJQLdy9TVUk52YkPJ7WiiamMJCSpUusG5tFFNX6wEh2LgD5maGZ4cKZwoB2a7vekpCgJif7S1FJbhTEOzK+fSoqUBS73e46RFWUzCQ4DApdsqTYChCSWKiJD8vrNVLmh28z8zk6v0qSdjQcxgBzoTa1FN0qUhSXBYhIHzpmbEp0SxIAjoTNA3csQ7c0dZigMidTq5NukUuWSCCUkJvI7BhFC5ISQSWIjln1oMmRIAI0LsbPMVBAvlIZy4UD6RVCxHxMyQSM45W+G9ISbzoqAAkA65SZ66UVRTmUWLZS4V1NTQCQCwzw4JI9RFUNIJS4DOPoKmgxnEKAGHpVVTQSElg+UNGrmiGUpWvLLPc3M2poaygZk6wJJ7RTU0MGUqVZnfoIoKSoxAlpfSKhqVrB38v2mioSrmDCAcof5TVRaQMoCjZMlrlhQSpKVZ06AFzctNVBmcnkDksB2esQwwS8nS97TRkEjKbElwTVQs3KygQG5vVqEpye8Dq5Vy7GwmmiasqlA5ikZXgB4SOtFIQl3ZL2e6omgCI5i6vif0hqIeIlQChYtrpeioJ5wAkm+XsZod1kSHBZ79S4qBEQ5LKF41iKoScz3k6k2tFFKZbzXTowoi1MSwSAJyi73qCLILAsJJF3e1UJCnMM39kRRAooOGCgAEDlBcNTc7ZK5GDB0gmepmipB5wkBrSC3SKBgOAQCH8o6BqIYOVQYFSQ7B73vRQVApOW3X814qBBCcJaiXLly59aosBRkKYaOKxsWlgCLMHAbSSYmskGQqEqCWbMSdWqi2UcwcZj5g7sJqKFli4djAf99IEAhTAuQk6GdJq2QwCWOaHBIbWKgRSGUVEj8x1EC1UXmKlM2rZWhnvUUs8pBYgaNcxRDy5DzXJBJYXilwEjmCiz+YigolSncFJLwdL00XUAhSyztoDoXoqbFJUrlEn1iqxyNSibqDEEq6CDU0W/k1AguYzOAG0maQSaVHzIIEwD1e9BKsQZiyg78r/moXjspQdQPw3Hc1AshLJLE6kRMRQACsoLgFd5sGqkaGticwsXGHOs00NdEuB/RSYfq9Akp5hEqkk6WpfJLWUASUqfMVSGhr1FNTJTAUVSACLmZoEqHIljyuNZqh4QcMCHJe2sdak5rGUJSOQAw4cvpaqhglT5QXaB0vUU1

1

Sic. En Feil i Texten eller Brev-Skjødesløshed. Udg.

2

Er død efter at de СКАЧАТЬ