fortidens eksemplariske herskere, der udviste dyd og visdom i deres regeringsstyrelse. I stedet for at pege på guderne som skabere af civilisationen, tillagde kineserne denne begivenhed til ekstraordinære eller semimytologiske mennesker, der trin for trin, i kraft af deres opfindelser, skaber den kinesiske civilisation. I den traditionelle kinesiske historiografi regnes der med et antal mytiske herskere, som er illustreret i nedenstående tabel.
TAVLE OVER DE MYTISKE HERSKERE I KINESISK HISTORIOGRAFI
De Tre Herskere
Kulturheroer i tiden før højcivilisationen
Fuxi (betvinger af dyrene) 29. århundrede f.Kr. Opfinder af jagt, fiskeri, redskaber, dyreofringer og Yijing-heksagrammerne.
Shennong (den guddommelige agerbruger) 28. århundrede f.Kr. Opfinder af landbruget.
Huangdi (Den Gule Kejser) 27. århundrede f.Kr. Opfinder af skriften, silke, både og vogne.
De Tre Visdomskonger
Fortrinsvis omtalt i en kongfuziansk kontekst
Yao, 24. århundrede f.Kr. Etablerede den centrale regeringsstyrelse, kalenderen, ritualerne (li). Overgav ikke riget til sin søn, men til Shun.
Shun, 23. århundrede f.Kr. Kendt for sin sønlige ærbødighed (xiao), skønt han havde ondsindede forældre.
Yu, 22. århundrede f.Kr. Kontrollerede Den Gule Flods oversvømmelser og grundlagde det første dynasti, Xia. I modsætning til Yao og Shun er Yu også nævnt i daoistiske skrifter.
De Fem Klassikere
Det var som nævnt i De Stridende Staters Periode, at Kinas klassiske filosofi udfoldede sig. Selv om vi ikke før på dette tidspunkt finder en skriftlig filosofisk diskurs, var der dog en ganske omfattende litteratur, som havde en paradigmatisk status. Mest af alt var disse tidlige skrifter beretningen om, hvordan man igennem den moralske dyd regerer landet på den rette måde i pagt med Himlen. Disse dokumenter, der kan dateres til tiden før Kong Fuzi, hvilket er ensbetydende med tidsrummet før de talrige filosoffer, danner sammen med de arkæologiske vidnesbyrd grundlaget for vores forståelse af perioden før år 500 f.Kr. Skrifterne blev udgangspunktet for Kong Fuzi og kongfuzianismen og fik senere i historien titlen: De Fem Klassikere.
1. Odernes Bog (Shijing)
Et af disse værker, der har en særlig høj status, er Odernes Bog (Shijing).44 Værket er skrevet i perioden mellem det 11. og det 7. eller 6. århundrede f.Kr., måske med undtagelse af enkelte senere tilføjelser. Odernes Bog blev sandsynligvis samlet til en bog engang i det 6. århundrede f.Kr. Den indeholder 305 digte eller sange, der for en stor del afspejler livet og tankerne hos den jævne befolkning. Odernes Bog indeholder forskellige temaer, der viser, hvordan livsvilkårene var dengang på godt og ondt. Der er en lovprisning af de gode regenter, men vi finder også en social kritik af den kontrast, der var mellem det ekstravagante liv ved hoffet og den almindelige befolknings ofte kummerlige tilværelse. Folket levede under hårde betingelser, der blev forværret af høje skatter, indkaldelse til soldatertjeneste og forskellige former for statslige arbejder. Oderne, der er skrevet i et enkelt og naturligt sprog, er vigtige for forståelsen af bøndernes liv på landet i oldtidens Kina. Mange af digtene angår almene emner om livet, f.eks. livet som bonde, kærlighed og krigens gru. Vi får et indblik i den almindelige families liv, der ofte måtte slide hårdt for deres herre med at brygge vin, væve tøj, jage, indsamle urter og pløje. Derfor kan det sikkert ikke undre, som det gives udtryk for i et af digtene i Odernes Bog, at de ofte måtte gå sultne og trætte til ro. Men der findes også udpræget rituelle tekster og lovprisninger i form af hymner til den gode regent. En mængde oder er ceremonielle kompositioner, der har været anvendt ved hoffet under ofringer til guder og forfædre. Hver sang eller digt i Odernes Bog er forsynet med en lille indledende fortolkning (xiaoxu). Typisk anslår digtene en stemning i første vers ved brug af billeder hentet fra naturens verden. Kong Fuzi og mange af de øvrige filosoffer brugte ofte citater fra dette værk, og det har bestandigt været regnet for en af Kinas kulturskatte.
2. Forvandlingernes Bog (Yijing)
Et andet centralt værk, der skal nævnes, er Forvandlingernes Bog (Yijing),45 hvor de ældste partier i bogen er skrevet på samme tid som Odernes Bog. Denne spådomsbog, hvorfra det grundlæggende koncept om yin-yang blev udviklet, er blevet til over en længere periode. De ældste dele i bogen er spådomssystemet, og senere er filosofiske kommentarer og fortolkninger blevet knyttet dertil. Verdens dynamik er udtrykt i 64 heksagrammer, som opstår ved at kombinere 8 grundlæggende trigrammer til forskellige heksagrammer. Et trigram er tre linjer over hinanden, som enten kan være brudte (yin-linjer) eller ubrudte (yang-linjer), disse har i alt otte kombinationsmuligheder. Ved at sætte to trigrammer sammen, opstår der et heksagram (med 6 linjer over hinanden), hvor der i alt kan konstrueres 64 forskellige. Hvert af de 64 heksagrammer har et symbolsk navn, der betegner en generel tilstand, som samlet betragtet dækker enhver tænkelig situation. Heksagrammerne er ikke statiske men undergår hele tiden forandringer. Dette sker ved, at en yang-linje eller yin-linje i heksagrammet forvandler sig fra yin til yang og vice versa, og herved opstår der et nyt heksagram. Kombinationen af et heksagram og dets forvandling til et andet danner grundlag for spådommene.
Den oprindelige tekst består af disse 64 heksagrammer og en beskrivelse af deres symbolske betydning. De senere lag i teksten er f.eks. de appendikser (‘vinger’), der er knyttet til bogen, som giver en overordnet filosofisk forklaring på værket. De er sandsynligvis forfattet så sent som i Handynastiet. I de senere lag i teksten møder vi den filosofiske bearbejdelse af heksagrammerne. Det vil dog være på sin plads at være varsom med en kategorisk betegnelse for den ideologi, der ligger til grund for de appendikser, der findes i Forvandlingernes Bog (Yijing). Kong Fuzi, der selv siges at have beskæftiget sig indgående med dette værk, vidner om en mulig kongfuziansk interesse. På trods af at det er spekulationerne om yin og yangs dynamik, der er i højsædet, kan der i de tilhørende kommentarer eller appendikser iagttages en tydelig påvirkning fra kongfuzianismen. Den nok vigtigste kommentar til Forvandlingernes Bog kaldes den Store Afhandling (Da Zhuan). Dateringen er ligesom de øvrige ‘vinger’ eller kommentarer behæftet med megen usikkerhed, men den har sin oprindelse senest i Handynastiet. Den Store Afhandling forsøger at tolke heksagrammerne ud fra tidens spekulationer om yin og yang. Teksten består af op mod 4500 tegn, og den markerer begyndelsen til studierne af Forvandlingernes Bog, som blev videreført op igennem den kinesiske historie, og som i særlig grad har influeret på traditionel kinesisk filosofi.
Ældre udgaver af Yijing (Forvandlingernes Bog) og Liji (Riternes Bog), Kong Fuzis Museum i Beijing. Foto: Klaus Bo Nielsen
I 1973, ved Mawangdui i Hunan, fandt man en af de ældste udgaver af Yijing dateret til det 2. århundrede f.Kr., hvilket er mere end 350 år ældre end den ældste overleverede udgave.
СКАЧАТЬ
