Anno 7603. Wessel Johan Herman

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ beskyttes af en Fee, som har lovet at vise mig Ting, som under visse Vilkaar skulle kunde skee.

Professor Anne Cattrine

      Og hun, som taler med Dem, er kommen herhid fra samme Sted og paa samme Maade, som De for otte Dage siden. Da De er fremmed, saa vil jeg underrette Dem om, at Mandfolk er Fruentimmer her til Lands i Henseende til Deres Sysler. Nu seer De hvorfor jeg som Fruentimmer kan være Professor. End videre, maae De vide at man er her nogle Tusinde Aar længere frem i Tiden end vi. – De skrive i Aar 7603, saa den nye Historie hos os, er den ældgamle hos dem.

Leander

      Men siig Frue Professor! hvad tager Mandfolkene sig for.

Professor Anne Cattrine

      Jeg har sagt Dem, de ere de samme i Staten, som Fruentimmer hos os, men langt mere forkiælede. De har dog en svag Skygge tilbage af deres forrige Værdighed. De har for Exempel et Raad, hvori de leege Raadsherrer, og dømme med den pudseerligste Alvorlighed i Sager af det jammerligste og latterligste Slags. I dette Raad indtræde de fleste smukke Folkes Børn. Fruentimmerne har og forundt dem et Academie, hvoraf Medlemmerne alle ere Poeter, og kaldes den herlige Poesies Academie. Dets Poeter ere ligesaa, om ikke mere forrykte end (hun hvisker) hos os.

Leander. (efter at have seet sig om.)

      Hvorfor hvisker De. Der hører jo ingen os.

Professor Anne Cattrine

      Det er en Vane. Jeg har altid hvisket Sandhed om ham. Thi at sige den høit var orimen læsi &c. Nu har jeg givet Dem den Underviisning jeg har faaet. Tag Dem vare for, at De ikke bliver forført, ja vel voldtaget af Fruentimmerne her.

Leander

      Ha, ha, ha, det skal jeg dog vel være sikker for ikke at blive.

      (Man hører en vild Sang bag Teltet, som vedvarer, til tre Soldater lader sig see syngende.)

Professor Anne Cattrine

      Ja see Dem for! der kommer nogle vilde Soldater – Lad os gaae.

Leander

      Lad os bie – jeg er just kommen for at lære at kiende Landets Sæder.

Professor Anne Cattrine

      Som De behager – jeg gaaer – Farvel.

Leander

      Farvel smukke Professor.

Professor Anne Cattrine

      Tag Dem vare for at tiltale saaledes de indfødte Fruentimmer, De vilde da vist blive anseet for et Skiørlevnets Mandfolk, og behandlet paa den uanstændigste Maade, omtrent som liderlige Fruentimmer hos os. Der kommer de, Adjeu Cavailler.

Leander

      Adjeu Frue Professor.

      Anden Scene

Leander. Tre Soldater (noget beskiænkede, og blive efterhaanden mere.)Leander

      Ha! ha! de have min Troe Kaarde paa!

Første Soldat

      Lad os sætte os her at drikke vort Brændeviin. Her kan Capitain Sophie ikke see os, hun er en rar Kone; men hun drikker ikke selv, den Nar, hun er.

      (De sætte sig, tager hver sin Pegleflaske af Lommen, hvormed de klinke, og synge)

Første Soldat

      Elske Mandfolk, Tungen væde,

      Det er vores Liv og Glæde,

      Brendeviin os giver Mod.

      Hver en Draabe, som vi smager,

      Koster overmodig Nager

      Millioner Draaber Blod.

Anden Soldat

      Elske varmt, men ikke længe,

      Pene, nydelige Drenge,

      Det er Krigerens Maneer.

      Glade vi i Krigen drage,

      Kommer seirende tilbage,

      Glad hver Dreng i Landet seer.

Tredie Soldat

      Kiække Piger, vi vil drikke,

      Naar vi mere det giør ikke

      Er vi heller meer ei til;

      Elske vil vi smukke Drenge,

      Som: I streede alt for længe,

      Ved vor Hiemkomst sige vil.

Alle

      Elske Mandfolk, Tungen væde

      Det er vores Liv og Glæde,

      Brendeviin os giver Mod.

      Hver en Draabe, som vi smager,

      Koster overmodig Nager

      Millioner Draaber Blod.

Leander

      Det er en anstændig Sang for Fruentimmer!

Anden Soldat

      Nei see der Søster; vi har, paa min Siæl, faaet en Rekrut til Leiren. Men hvad for Pokker er det? han har Kaarde paa.

      (De see alle paa Leander, og slaae op en stor Latter.)

Tredie Soldat. (til Leander)

      Kys mig mit velsignede, deilige Drengebarn!

      (Hun kysser ham, de andre følge hendes Exempel, og derpaa sætte sig igien)

Første Soldat. (til Anden Soldat)

      Søster Grete! har du dine sædvanlige Tærninger hos dig?

Anden Soldat

      Ja naar gik jeg uden dem? De er mit halve Liv i Fredstider, de har skaffet mig Levebrød, siden jeg blev Soldat. – Lønningen skulde jeg ikke komme langt med, og sauge Brænde gider jeg ikke.

Tredie Soldat

      Nei, lad os heller spille Femkort, det er et ærligt reent Spil. – Jeg har Kort. —

      (Hun tager Kortet af Patrontasken.)

De Tre Andre

      Ja fem Kort, fem Kort.

Første Soldat

      Men drikke først det vakre Drengebarns Skaal.

Anden Soldat

      Det var Ret. (De drikke.)

Alle

      Skaal for dig du vakre Drengebarn!

Leander

      Jeg takker. (sagte) Jeg er i godt Sælskab.

Tredie Soldat

      Men hvad skal vi spille om?

Første Soldat

      Hvor kan du spørge saa taabeligt? Om hvem der først skal føre ham i Teltet.

Leander. (sagte)

      Om han ellers vil lade sig føre. De godt Folk giøre Regning uden Verten.

Tredie Soldat

      Første Es har Forhaand. (han lægger Kort om) Forhaanden fik jeg.

Leander. (medens Kortene blandes)

      See, hvor alting gaaer ordentlig til.

Anden Soldat

      Ja min Siæl vandt Fridrike.

Tredie Soldat

      Det priser jeg min Kunst for.

Første Soldat. (til Anden)

      Siden vi ikke vandt, saa lad os drikke paa den Skræk.

Tredie Soldat

      (staaer op, til Leander)

      Kom med mig min søde Dreng, der skal ingen være i Teltet uden vi to.

Leander. СКАЧАТЬ