Konge, kirke og samfund. Группа авторов

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ Vosborg mod vest. Man kan dog formode, at hans øvrighedsmagt var svagt hævdet i området. Endelig havde Mogens Lauridsen (Løvenbalk) på Tjele det ubetydelige Nørlyng herred i pant. Alt i alt må man sige, at den svage direkte kongelige tilstedeværelse i form af slotte og andre naturlige magtcentre i ikke ringe grad var kompenseret ved at lade de lokale matadorer forvalte de kongelige len. Middelsom-Sønderlyng herreder var dermed blevet en slags slotslen under Skjern, Fjends herred noget lignende under Hald. Også på dette punkt var øvrigheden dog svag i de sydhimmerlandske herreder.

      Har man som grundantagelse, at bønderne i 1534 rejste sig, hvor den aristokratiske kontrol var svag, passer det fint i billedet, at bønderne i det sydvestlige Himmerland og Fjends herred gik med. Det er mere overraskende, at det også gjaldt Nørlyng herred, hvor man fandt både en mægtig, gammel, sammenhængende kapitelsbesiddelse og bispens hovedborg, og Salling og Middelsom-Sønderlyng, hvor eksistensen af en række gamle, lokalt forankrede adelsgodser var kombineret med, at de to områders mægtigste adelspersoner sad inde med de kongelige len, eller i hvert fald havde gjort det for nylig. Manglende aristokratisk kontrol i vort område må nok først og fremmest forklares ved, at der for det første kun var ét kongeligt slot som rent fysisk støttepunkt for en sådan kontrol, at dette slot for det andet nylig var kommet under en lensmand uden lokal forankring, og at for det tredje – og måske vigtigst – den langt vigtigste bærer af autoritet i området, Viborgbispen, netop havde set sin autoritet smuldre væk i årtiet før fejden. Men i øvrigt var det jo sådan, at oprørsbevægelsen blev en flodbølge, der ikke lod uberørte øer ligge tilbage i sit bagland.

       Summary: Landed Property and Power on the Local and Regional Level. A Case Study of Land Ownership in the Central Part of Jutland at the End of the Middle Ages

      The article is mainly a study of the distribution of landed property in the diocese of Viborg in Central Jutland at the end of the Middle Ages. A unique tax list from 1524 enables a rather detailed reconstruction within this area consisting of 11 local districts, herreder, when it is combined with the other sources at hand. Of a total of 3,300-3,600 farms in the area in 1524/25 the Crown owned 6 %, 17-18 % were freeholders under royal jurisdiction, 39-41 % belonged to the Church, and 35-38 % were the property of nobles and gentry. It is estimated that this was fairly close to the national average. Property distribution can be subdivided to the level of individual church institutions and noble persons. Of the church property, 323 farms belonged to the Bishop of Viborg, c. 275 to the cathedral chapter, 444 to monasteries, c. 262 to local vicars and village churches, and c. 60 farms to other ecclesiastical institutions. Almost half of the noble holdings belonged to 21 persons identified as higher nobility, the rest to 62 nobles of more modest standing, comparable to the English gentry. In the final parts of the article regional and local property patterns and power structures are discussed. At least a quarter of all farms in the area formed parts of the nucleated possessions around noble manors or church strongholds. Such aristocratic centres were, however, unevenly distributed. In some parts they were rather dominant, while other parts were dominated by freehold farms and the scattered possessions of church institutions and nobles.

1 Kr. Erslev, Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse, København 1882, s. 306 og 314.

2 Kr. Erslev, Danmarks Riges Historie, II: Den senere Middelalder, København 1898-1905, s. 620f.

3 En oversigt over forskningen findes i Carsten Porskrog Rasmussen, “Kronens gods”, Danmark i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1994, s. 69-87, her side 69f.

4 Porskrog Rasmussen 1994.

5 Erik Ulsig, “Tilbagegangen i adelig godsbesiddelse på Sjælland i senmiddelalderen”, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 2001, s. 78-104; Erik Ulsig, “Hvem ejede jorden på Østsjælland i slutningen af middelalderen?”, Historie, 2006, 1, s. 1-41.

6 Carsten Porskrog Rasmussen, “Adelens godsrigdom 1490-1660”, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 2001, s. 497-523, specielt s. 499f.

7 Dette er gjort i Hans Henrik Appel, At være almuen mægtig – de jyske bønder og øvrigheden på reformationstiden, Odense 1991.

8 Erland Porsmose, Den regulerede landsby. Studier over bebyggelsesudviklingen på Fyn i tiden fra ca. 1700 til ca. 1000 e.Kr. fødsel, I-II, Odense 1981, især s. 301-327; Erland Porsmose, Bønder, bryder og tjenere. Gårdbrugervilkår på Fyn 1502-42, Odense 1983; Erland Porsmose, De fynske landsbyers historie i dyrkningsfællesskabets tid, Odense 1987, især. s 115ff.

9 Poul Rasmussen, Studier i Århus stifts ældste ejendomshistorie, I-III, Odense 1978-84; Niels Jørgen Andreasen, “Ejendomsfordelingen i Voer herred i det 16.-17. århundrede med særligt henblik på en rekonstruktion af fordelingen 1536”, Historisk Institut, Aarhus Universitet 1981 (utrykt speciale).

10 Erik Ulsig, “Studier over registret fra Ringsted og Ramsø herreder”, Bol og By, 2. rk. 2, 1978, s. 48-76; Ulsig 2001; Ulsig 2006.

11 V. Lütken, Bidrag til Langelands Historie, Odense 1909; Falsterundersøgelsen, red. Svend Gissel, 1-2, København 1989, heri specielt bd. 1, s. 223-263 og bd. 2, s. 181-193.

12 Jens Erik Warfvinge, “Ejendomsfordelingen før reformationen”, Mellem hav og hede. Landskab og bebyggelse i Ulfborg herred indtil 1700, red. Kristian Dalsgaard, Palle Eriksen, Jens Villiam Jensen og Jørgen Rydén Rømer, Århus 2000, s. 208-217.

13 Carsten Porskrog Rasmussen, “En analyse af jordbesiddelsesforholdene ved middelalderens slutning (dvs. før reformationens ændringer) foretaget på et større udvalgt område af Danmark”, Aarhus Universitet 1985 (utrykt prisopgave).

14 Carsten Porskrog Rasmussen, “Midtjysk krongods i middelalderen”, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, red. Poul Enemark, Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1988, s. 409-428; Porskrog Rasmussen 1994; Porskrog Rasmussen 2001. En række oplysninger er endvidere benyttet i Erland Porsmose, “Middelalder”, Det danske landbrugs historie, red. Claus Bjørn, I, Odense 1988, s. 205-416, her s. 380f og i Appel 1991, s. 59-64.

15 De her fremlagte resultater afviger lidt fra prisopgavens egne summeringer. Det dækker over, at alle prisopgavens enkelttolkninger er blevet samlet registreret elektronisk. De på denne måde afstemte sammentællinger afviger lidt fra de manuelt foretagne i prisopgaven.

16 Ulsig 1978.

17 Poul Rasmussen, “Jordejendom”, СКАЧАТЬ