Tal. Henrik Kragh Sorensen

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ hverken for stort eller kompliceret et tal.

      Omvendt kan du jo forsøge at forestille dig en dag helt uden tal. Hvor svært kan det være? Dit liv og din hverdag afhænger vel ikke af tal? Men jo, det gør den faktisk, min gør i hvert fald.

      Den første mandag i april 2016 var en dejlig forårsdag, og jeg var på vej ind til Strøget i Aarhus. Bus 4A var godt proppet, med blandt andet en tvillingebarnevogn, ni unge mænd og kvinder, cirka et dusin pensionister, 19 børnehavebørn og mindst en talnørd stående i midtergangen. Jeg steg af bussen på Vesterbro Torv, satte mig ind på min stamcafé i Vestergade 52 og bestilte en americano til 34 kroner, mens jeg betragtede gadens liv, indtil jeg havde aftalt at mødes med nogle venner klokken 17. Udenfor passerede børnehaven fra bussen forbi, og jeg noterede, at børnene pænt fulgtes ad to og to, på nær en, som holdt pædagogen i hånden.

      Det var bare en helt tilfældig dag, men alligevel var den fyldt med både vigtige og knap så vigtige tal. Hvilken katastrofe kunne det for eksempel ikke udvikle sig til, hvis pædagogen talte forkert og lod lille Mads køre videre, når hele børneflokken skulle stige af bussen?

Vores liv er altså fyldt med tal – nogle af dem synlige og eksplicitte som priser, numre og aftaler, andre er mere skjulte, men de har stadig indflydelse på stort og småt.

      ET PRIMTAL FRA HOVEDDØR TIL SKRIVEBORD

      Tal omgiver os nemlig hele tiden. Tænk bare over, hvor mange du ser hver dag – på ure og kalendere, benzinpriser og udsalgsskilte, hastighedsbegrænsninger og pengesedler. Og tænk så på, hvor mange flere tal du aldrig ser eller skal forholde dig til, selv om de styrer trafiklyset på hjørnet, computeren foran dig, finansloven og så videre.

      Vi anvender selvfølgelig tallene til at tælle med: Jeg er for eksempel enebarn, hvorimod Søren Brun og hans søster Nina fra tegneserien Radiserne er to søskende, men samtidig kun et søskendepar. Jeg sidder lige nu og skriver ved et bord med seks stole omkring, og jeg får tusind gode ideer. Og jeg bliver konstant fascineret af, hvordan tal både kan tælle fysiske ting og abstrakte eller fiktive begreber.

      Andre gange benytter vi tal til at måle med: Vi kan angive, at længden af en basketballbane skal være 28 meter, eller at spændingen i det danske vekselstrømsnetværk er 220 volt. Det er begge præcise måder at beskrive verden på – som den er, eller som vi ønsker den.

      Det kunne se ud til, at måling og tælling er forskellige, men egentlig er måling bare en specialiseret form for tælling: Basketballbanens længde måler vi os for eksempel frem til ved at tælle en meter 28 gange.

      Takket være tal kan vi også registrere og sætte verden i system. Vi er vant til, at busser har numre, vi danskere bliver fra fødslen alle udstyret med et CPR-nummer, kanalerne på mit tv har numre, og min pinkode til dankortet er et firecifret tal. Ingen af disse tal kommer direkte fra en optælling eller en måling, men de er yderst nyttige redskaber alligevel: De gør det muligt at registrere og kommunikere informationer på en kompakt og entydig måde.

      Når basketballbanen skal være netop 28 meter lang, så er det jo ikke, fordi amerikanske superstjerner som LeBron James og Steph Curry ikke kan spurte længere: Det er udtryk for en konvention eller en regel, som vi formulerer mest præcist ved hjælp af tal. På den måde kan kampens dommere tjekke, om den er overholdt, og banens spillere kan tilpasse deres løb og afleveringer til banens standardiserede mål.

      Men der er også grænser for tallenes fortræffeligheder.Hvis jeg siger, at jeg skal gå 11.000 alen for at komme fra mit hjem til min arbejdsplads på universitetet, så lyder det nok i første omgang ganske antikveret. Samtidig er jeg også ret upræcis i min omgang med tal, for længden af en alen er ikke klart bestemt.

      Siden vikingetiden i 1000-tallet udgjorde en alen i århundreder længden af et menneskes arm, men mennesker er jo ganske forskellige i størrelse, og det var heller ikke entydigt, hvorfra og hvortil man skulle måle længden af en arm. Derfor fastsatte kong Frederik VI i 1835 den standardiserede danske alen til at være 62,77 centimeter eller cirka 12 centimeter længere end vikingernes alen. Så det vil være mere præcist, hvis jeg siger, at afstanden er 5.300 meter.

      Men hvis jeg siger, at afstanden fra min hoveddør til mit kontor er 5309 meter, så vil du nok anse mig for meget pedantisk eller direkte upålidelig. Og hvis jeg hævder, at antallet af meter mellem min hoveddør og mit skrivebord er et primtal, så bliver det lidt absurd. For selv om udsagnet giver mening, så er det næppe relevant, at afstanden mellem to disse punkter er et primtal.

      Конец ознакомительного фрагмента.

      Текст предоставлен ООО «ЛитРес».

      Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.

      Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.

/9j/4QvwRXhpZgAATU0AKgAAAAgACQEOAAIAAAI1AAAAegESAAMAAAABAAEAAAEaAAUAAAABAAAC rwEbAAUAAAABAAACtwEoAAMAAAABAAIAAAExAAIAAAAkAAACvwEyAAIAAAAUAAAC4wE7AAIAAAAX AAAC94dpAAQAAAABAAADEAAAAzwxLCAyLCAzIG9nIHPDpSB2aWRlcmUgaSAxIHVlbmRlbGlnaGVk LiBNZW4gc8OlIG5lbXQgZXIgZGV0IGJvZ3N0YXZlbGlndCB0YWx0IGlra2UgYXQgaG9sZGUgdGFs IHDDpSB0YWxsZW5lLiBEZXIgZXIgbmVtbGlnIGlra2UgYmFyZSAxIHVlbmRlbGlnaGVkIGkgdGFs bGVuZXMgdmVyZGVuLCBtZW4gZmFrdGlzayB1ZW5kZWxpZ3QgbWFuZ2UgdWVuZGVsaWdoZWRlci4g QWxlbmUgdGFsbG

СКАЧАТЬ