Urantia Bogen. Urantia Foundation

Чтение книги онлайн.

СКАЧАТЬ — selv-personaliserende og guddommelig broderlig Guddom.

      0:1.7 (2.7) 4. Skabende — selvdistribuerende og guddommelig åbenbaret Guddom.

      0:1.8 (2.8) 5. Evolutionære — selvudvidende og skabnings-identificeret Guddom.

      0:1.9 (2.9) 6. Højeste — selverfarende Guddom som forener skabte væsener og Skaber. Guddom fungerende på det første niveau af identifikation med skabte væsener som tids og rum overvågere af storuniverset, der somme tider betegnes Guddommens Højestehed.

      0:1.10 (2.10) 7. Ultimative — selvprojiceret og tid og rum-transcenderende Guddom. Almægtig, alvidende, og allestedsnærværende Guddom. Guddom fungerende på det andet niveau af forenende guddommeligheds udtryk som effektive overvågere og absonitte opretholdere af storuniverset. Sammenlignet med Guddommenes aktiviteter til storuniverset, består denne absonitte funktion i mesteruniverset af universel overvågning og supervedligeholdelse, undertiden kaldt Guddommens Ultimativitet

      0:1.11 (2.11) Det finite niveau af virkeligheden er karakteriseret ved skabende væseners liv og tid og rum begrænsninger. Finite virkeligheder har ikke nødvendigvis en ende, men de har altid begyndelser — de er skabte. Højestehedens guddomsniveau kan opfattes som en funktion i forhold til finite eksistenser.

      0:1.12 (2.12) Det absonitte niveau af virkeligheden er karakteriseret ved ting og væsener uden begyndelser eller afslutninger og af transcendens af tid og rum. Absonitter er ikke skabte; de er eventuerede — de er bare. Ultimativitetens guddomsniveau indebærer en funktion i forhold til absonitte virkeligheder. Lige meget i hvilken del af mesteruniverset, når tid og rum er overskredet, er et sådan absonit fænomen en handling af Guddommens Ultimativitet.

      0:1.13 (2.13) Det absolutte niveau er uden begyndelse, uden ende, uden tid og uden rum. For eksempel: I Paradiset, eksisterer tid og rum ikke; Paradisets tid og rum status er absolut. Eksistentielt opnås dette niveau af Paradisguddommene i Treenigheden, men dette tredje niveau af forenende guddommeligheds udtryk er ikke erfaringsmæssigt fuldt forenet. Når, hvor, og hvorledes Guddommens absolutte niveau fungerer, manifesteres Paradis-absolutte værdier og betydninger.

      0:1.14 (3.1) Guddommen kan være eksistentiel, som i den Evige Søn; erfaringsmæssig som i det Højeste Væsen; associativ som i Gud den Syvfoldige; udelelig som i Paradistreenigheden.

      0:1.15 (3.2) Guddommen er kilden til alt det som er guddommeligt. Guddommen er karakteristisk og ufravigelig guddommelig, men alt som er guddommeligt er ikke nødvendigvis Guddommen, selvom det bliver koordineret med Guddommen og tenderer i retning af en eller anden fase af enhed med Guddommen — åndelig, sindsmæssig eller personlig.

      0:1.16 (3.3) GUDDOMMELIGHED er den egenskab som karakteriserer, forener, og koordinerer Guddommen.

      0:1.17 (3.4) Guddommelighed kan forstås af skabe væsener som sandhed, skønhed, og godhed; korreleret i personligheden som kærlighed, barmhjertighed, og tjeneste; åbenbaret på upersonlige niveauer som retfærdighed, styrke og suverænitet.

      0:1.18 (3.5) Guddommelighed kan være perfekt - fuldstændig - som på Paradisperfektionens eksistentielle og skaberniveauer; den kan være uperfekt som på erfaringsmæssige og skabte -væsen niveauer af tid og rum evolution; eller den kan være relativ, hverken perfekt eller uperfekt som på visse Havona niveauer i eksistentielle - erfaringsmæssige relationer.

      0:1.19 (3.6) Når vi forsøger at opfatte perfektion i alle faser og former af relativitet, møder vi syv tænkelige typer:

      0:1.20 (3.7) 1. Absolut perfektion i alle aspekter.

      0:1.21 (3.8) 2. Absolut perfektion i nogle faser og relativ perfektion i alle andre aspekter.

      0:1.22 (3.9) 3. Absolut, relativ, og uperfekte aspekter i varierende forening.

      0:1.23 (3.10) 4. Absolut perfektion i nogle henseende, uperfekte i alle andre.

      0:1.24 (3.11) 5. Absolut perfektion i ingen retning, relativ perfektion i alle manifestationer.

      0:1.25 (3.12) 6. Absolut perfektion i ingen fase, relativ i nogle, uperfekt i andre.

      0:1.26 (3.13) 7. Absolut perfektion i ingen egenskab, uperfektion i alle.

ll. Gud

      0:2.1 (3.14) Udviklende dødelige skabninger oplever et uimodståeligt behov til at symboliserer deres finite begreber om Gud. Menneskets bevidsthed om moralsk pligt og hans åndelig idealisme repræsenterer et værdi niveau — en erfaringsmæssig virkelighed — som er svær at symbolisere, at udtrykke som sindsbillede.

      0:2.2 (3.15) Kosmisk bevidsthed indebærer erkendelsen af en Første Årsag, den eneste ene ikke forårsagede virkelighed. Gud, den Universelle Fader, fungerer på tre Guddom-personligheds niveauer af underinfinit værdi og relativ guddommeligheds udtryk:

      0:2.3 (3.16) 1. Førpersonlig — som i Fader fragmenternes tjeneste, såsom Tankeretterne.

      0:2.4 (3.17) 2. Personlig — som i skabte og avlede væseners evolutionære erfaringer.

      0:2.5 (3.18) 3. Overpersonlig — som i de eventuerede eksistenser hos visse absonitte og associerede væsener.

      0:2.6 (3.19) GUD er et ord symbol som betegner alle personaliseringer af Guddommen. Udtrykket kræver en forskellig definition på ethvert personlig niveau af guddomsfunktion og må yderligere omdefineres indenfor hvert af disse niveauer, således at dette udtryk kan anvendes til at betegne de forskellige samordnede og underordnede personaliseringer af Guddommen; for eksempel: Paradisets Skabersønner - lokaluniversernes fædre.

      0:2.7 (4.1) Udtrykket Gud, som vi bruger det, bør forstås:

      0:2.8 (4.2) Ved betegnelse — som Gud Faderen.

      0:2.9 (4.3) Ved sammenhæng — som når det anvendes i diskussionen om et af guddomsniveauerne eller association. I tilfælde af at man er i tvivl om den nøjagtige fortolkning af ordet Gud, er det tilrådeligt at henvise det til den Universelle Faders person.

      0:2.10 (4.4) Udtrykket Gud betegner altid personlighed. Guddommen kan, eller behøver ikke, at henvise til guddommelighedspersonligheder.

      0:2.11 (4.5) Ordet GUD er anvendt, i disse skrifter, i følgende betydninger:

      0:2.12 (4.6) 1. Gud Faderen — Skaberen, Overvågeren, og Opretholderen. Den Universelle Fader, Guddommens Første Person.

      0:2.13 (4.7) 2. Gud Sønnen — Samordnet Skaber, Åndeovervåger, og Åndelig Administrator. Den Evige Søn, Guddommens Anden Person.

      0:2.14 (4.8) 3. Gud Ånden — Samforeneren, Universal Integrere og Sindsoverdrager. Den Uendelige Ånd, Guddommens Tredje Person.

      0:2.15 (4.9) 4. Gud den Højeste — tidens og rummets aktualiserende og udviklende Gud. Personlig Guddom som associativt realiserer den erfaringsmæssige opnåelse i tid og rum af skabte-Skaber identiteten. Det Højeste Væsen erfarer personlig opnåelsen af guddomsenhed som den udviklende og erfaringsmæssige Gud af de evolutionære væsener af tid og rum.

      0:2.16 (4.10) 5. Gud den Syvfoldige — Guddomspersonlighed som virkeligt virker overalt i tid og rum. De personlige Paradisguddomme og deres skabende medarbejdere som virker indenfor СКАЧАТЬ