Название: Urantia Bogen
Автор: Urantia Foundation
Издательство: Ingram
Жанр: Религия: прочее
isbn: 9780911560206
isbn:
37:5.8 (411.6) Høje Kommissionærer er knyttet til de forskellige budbringerskarer i rummet og altid til de tjenende ånder i tiden. Man træffer dem i programmer for forskellige sammenkomster i universet, og disse samme kommissionærer, som kender de dødelige så godt, knyttes altid til de opgaver som Guds Sønner udfører i rummets verdener.
37:5.9 (411.7) Når en upartiskhed og retfærdighed kræver en indsigt i, hvordan et velovervejet program af aktiviteter eller fremgangsmåde vil påvirke de evolutionære racer i tiden, så er disse kommissionærer ved hånden for at præsentere deres anbefalinger; de er altid til stede for at tale for dem som ikke kan være til stede og tale for sig selv.
37:5.10 (411.8) De med Ånden fusionerede dødeliges verdener. Den ottende gruppe af de syv primære verdener med tilhørende satellitter i Salvingtons kredsløb hører udelukkende til de med Ånden fusionerede dødelige i Nebadon. De opstigende med Retterfusionerede dødelige har intet at gøre med disse verdener, andet end at de har fornøjelsen af de mange behagelige og frugtbare ophold som indbudte gæster af de med Ånden fusionerede indbyggere.
37:5.11 (411.9) Med undtagelse af de få som opnår Uversa og Paradiset så udgør disse verdener den permanente bolig for de med Ånden fusionerede overlevende. En sådan planlagt begrænsning af de dødeliges opstigning er til fordel for lokaluniverset, da det sikre tilbageholdelsen af en permanent udviklet befolkning hvis voksende erfaring fortsat vil forhøje den fremtidige stabilisering og diversificering af lokaluniversets administration. Disse væsener når måske ikke Paradiset, men de opnår en erfaringsmæssig visdom i håndtering af problemer i Nebadon som langt overstiger alt som de opstigende med midlertidig ophold opnår. Disse overlevende sjæle fortsætter altid som enestående kombinationer af det menneskelige og det guddommelige, og de kan i stigende grad forene synspunkterne fra disse to vidt forskellige niveauer og præsentere dette dobbelte synspunkt med stadig ophøjet visdom.
6. Himmelske tilsynsførende
37:6.1 (412.1) Nebadons uddannelsessystem administreres i fællesskab af Treenighedens Undervisende Sønner og Melkisedekernes lærerkorps, men meget af det arbejde som gælder dets vedligeholdelse og udvikling udføres af de Himmelske Tilsynsførende. Disse væsener udgør et rekrutteret korps som omfatter alle typer af individer som er knyttet til uddannelses- og træningsprogrammet for de opstigende dødelige. Der findes over tre millioner af dem i Nebadon, og de er alle frivillige som gennem erfaring har kvalificeret sig for tjeneste som uddannelsesrådgivere i hele riget. Fra deres hovedkvarter i Melkisedekernes verden i Salvington gennemstrejfer de lokaluniverset som inspektører af undervisningsmetoderne i Nebadon udtænkt til at påvirke sindet og uddannelse af ånden hos de opstigende væsener.
37:6.2 (412.2) Denne træning af sindet og uddannelse af ånden påbegyndes i menneskenes fødselsverden og op gennem systemets mansoniaverdener og de andre fremskridts sfærer forbundet med Jerusem, i de halvfjerds verdener for social tilpasning som er knyttet til Edentia og på de fire hundrede og halvfems sfærer for fremgang i ånden som kredser rundt om Salvington. I selve universets hovedkvarter findes talrige skoler under Melkisedekerne, Universsønnernes højskoler, de serafiske universiteter samt de Undervisende Sønners og Dagenes Forenedes skoler. Alle mulige foranstaltninger anvendes for at gøre de forskellige personligheder i universet kvalificerede for en mere avanceret tjeneste og forbedret funktion. Hele universet er en eneste enorm skole.
37:6.3 (412.3) De metoder som anvendes i mange af de højere skoler ligger udenfor menneskets opfattelse om kunsten at lære om sandheden, men dette er grundtonen i hele uddannelsessystemet; karakter dannelse af oplyst erfaring. Lærerne tilvejebringer oplysningen; stedet i universet og den opstigendes status yder muligheden for erfaring; den kloge udnyttelse af disse to opbygger karakteren.
37:6.4 (412.4) Grundprincippet i Nebadons uddannelsessystem er at tildele jer en opgave og derefter yde jer mulighed for at få undervisning i den idealistiske og guddommelige metode til bedst at udføre denne opgave. Du får en bestemt opgave at udføre, og samtidig har du tilgang til lærere, som er kvalificerede til at instruere dig i den bedste metode for at udføre din opgave. Den guddommelige uddannelsesplan tilbyder et nært samarbejde mellem arbejde og undervisning. Vi lærer jer, hvordan man bedst gør det, som vi byder dig at gøre.
37:6.5 (412.5) Formålet med al denne uddannelse og erfaring er at forberede jer for adgang til de højere og mere åndelige uddannelsessfærer i superuniverset. Fremgang indenfor en given verden er individuel, men overgangen fra en fase til en anden sker sædvanligvis klassevis.
37:6.6 (412.6) Fremskridtet i evigheden indebærer ikke kun åndelig udvikling. Intellektuel erhvervelse er også en del af den universelle uddannelse. Sindets erfaring udvides i samme takt som den åndelige horisont ekspanderes. Sindet og ånden gives lige muligheder for uddannelse og avancement. Men i hele denne ypperlige træning af sind og ånd er i for evigt fri fra de handicap som det kødelige liv medfører. I behøves ikke længere, at virke som dommer i de konfliktfyldte stridigheder mellem jeres divergerende åndelige og jeres materielle natur. Endelig kan i glæde jer til at nyde driften i et forherliget sind som for længst er frigjort fra de primitive animalistiske tendenser efter materielle ting.
37:6.7 (413.1) Inden de fleste dødelige fra Urantia forlader universet Nebadon gives de muligheden for en længere eller kortere tid at tjene som medlemmer af de Himmelske Tilsynsførendes korps i Nebadon.
7. Mansoniaverdens lærere
37:7.1 (413.2) Mansoniaverdens Lærere er rekrutterede og glorificeret keruber. Ligesom de fleste andre instruktører i Nebadon udvælges de af Melkisedekerne. De fungerer i de fleste af morontialivets uddannelsesprojekter, og deres antal ligger helt udover det dødelige sinds opfattelsesevne.
37:7.2 (413.3) Hvad angår opnåelsesniveuet for keruber og sanober, så vil disse Mansoniaverdens Lærere blive nærmere behandlet i næste kapitel, mens de i egenskab af lærere med en vigtig rolle i morontialivet vil blive diskuteret mere udførligt i det kapitel som hedder Morontialivet.
8. Højere åndeklasser med forordning
37:8.1 (413.4) Foruden styrkecentrene og de fysiske overvågere er visse af de åndelige væsener med højere oprindelse som hører til den Uendelige Ånds familie permanent forordnet til lokaluniverset. Af de højere åndelige klasser i den Uendelige Ånds familie er følgende på denne måde forordnet:
37:8.2 (413.5) De Enlige Budbringere er, når de er funktionelt knyttet til lokaluniversets administration, til uvurderlig hjælp for os i vores anstrengelser for at overvinde tidens og rummet handicaps. Når de ikke på denne måde er forordnet har vi som hører hjemme i lokaluniverset absolut ingen myndighed over dem, men selv da er disse unikke væsener altid villige til at hjælpe os med at løse vores problemer og udføre vores mandater.
37:8.3 (413.6) Andovontia er navnet på den Universets Kredsløbs Overvåger af tredje graden som er stationeret i vores lokalunivers. Han beskæftiger sig kun med ånde- og morontiakredsløb, ikke med dem som hører under styrkelederne. Det var ham, som isolerede Urantia, på tidspunktet, da Caligastia svigtede og forrådte planeter under Lucifer oprørets prøvende tider. Med hilsner, som han sender til de dødelige på Urantia, udtrykker han sin glæde over at kunne se frem til den dag, da i igen tilsluttes universets kredsløb som han overvåger.
37:8.4 (413.7) Folketællingslederen i Nebadon, Salsatia, har sit hovedkvarter indenfor Gabriels sektor i Salvington. Han er automatisk bekendt med viljens fødsel og død og registrerer løbende det nøjagtige antal viljevæsener som fungerer i lokaluniverset. Han arbejder i tæt forbindelse med personlighedsregistratorerne, som har deres hjemsted i ærkeenglenes arkivverdener.
37:8.5 СКАЧАТЬ