Название: Urantia Bogen
Автор: Urantia Foundation
Издательство: Ingram
Жанр: Религия: прочее
isbn: 9780911560206
isbn:
33:5.2 (370.7) Immanuel i Salvington, nummer 611.121 i den sjette klasse af de Højeste Treenighedspersonligheder, er et væsen med en så sublim værdighed og en sådan storslået ydmyghed at han afviser alle levende væseners dyrkelse og tilbedelse. Han kendetegnes af særpræget ved at være den eneste personlighed i hele Nebadon som aldrig har erkendt sig underordnet sin broder Mikael. Han virker som den Suveræne Søns rådgiver, men han giver kun råd på begæring. Når Skabersønnen er fraværende kan han fungere som formand for hvilken som helst højt råd i universet, men ellers deltager han ikke i universets udøvende anliggender undtagen på anmodning.
33:5.3 (371.1) Denne Paradisets ambassadør i Nebadon er ikke underlagt lokalunivers regeringens retskreds. Men han udøver heller ikke autoritativ domsmyndighed i et udviklende lokalunivers anliggender, undtagen når det gælder tilsynet over hans forbindelses brødre, Dagenes Trofast, som tjener i konstellationernes hovedkvarterer.
33:5.4 (371.2) Ligesom Dagenes Forenede så tilbyder Dagenes Trofaste aldrig konstellationernes herskere råd eller hjælp medmindre der er spurgt om det. Disse Paradisets ambassadører i konstellationerne repræsenterer den endelige personlige tilstedeværelse af Treenighedens Stationære Sønner, som virker i rådgivende roller i lokaluniverserne. Konstellationerne er tættere forbundet med superuniversets administration end lokalsystemer som administreres udelukkende af personligheder født i lokaluniverset.
6. Almindelig administration
33:6.1 (371.3) Gabriel er den ledende udøver og egentlige administrator i Nebadon. Mikaels fravær fra Salvington forstyrrer på ingen måde den regelbundne forvaltning af universets anliggender. Under Mikaels fraværelse, som da han for nylig deltog i et genforening for Orvontons Mestersønner i Paradiset, er Gabriel universets regent. Ved alle sådanne tilfælde rådfører Gabriel sig altid om alle større problemer med Immanuel i Salvington.
33:6.2 (371.4) Fader-Melkisedek er Gabriels første assistent. Når den Klare Morgenstjerne er fraværende fra Salvington overtages hans ansvarligheder af den oprindelige Melkisedeksøn.
33:6.3 (371.5) De forskellige underadministrationer i universet har fået tildelt visse specielle ansvarsområder. Mens en systemstyrelse generelt ser efter sine planeters velfærd, så er den specielt engageret med levende væseners fysiske status, med biologiske problemer. Til gengæld lægger konstellationsherskerne særlig vægt på de sociale og administrative forhold som råder på forskellige planeter og i forskellige systemer. En konstellationsregering arbejder hovedsaglig med foreningen og stabilisering. På et højere niveau er universets herskere mere optaget af verdnernes åndelige status.
33:6.4 (371.6) Ambassadørerne udnævnes gennem retskendelse og de repræsenterer et univers i andre universer. Konsulerne er konstellationernes indbyrdes repræsentanter og repræsentanter i universets hovedkvarter; de udnævnes gennem lovgivende beslutninger og virker kun indenfor lokaluniversets område. Observatører er udpeget af et overordnet dekret af en Systemherskeren til at repræsentere dette system til andre systemer og i konstellationens hovedstade, og de fungere kun indenfor lokaluniversets området.
33:6.5 (371.7) Fra Salvington går informationsudsendelser samtidig ud til konstellationshovedkvarterne, systemhovedkvarterne og de enkelte planeter. Alle højere klasser af himmelske væsener kan udnytte denne tjeneste for kommunikation med deres kammerater spredt overalt i universet. Universets udsendelser når alle beboede verdner uanset deres åndelige status. Interplanetarisk forbindelse nægtes kun de verdner som befinder sig i åndelig karantæne.
33:6.6 (372.1) Konstellationens informations udsendelser sendes periodevis ud af lederen for Konstellationsfædrene fra konstellationens hovedkvarter.
33:6.7 (372.2) Tidsregningen udregnes, beregnes og rettes til af en speciel gruppe af væsener i Salvington. Standarddagen i Nebadon svarer til atten dage, seks timer plus to og et halvt minut af Urantiatid. Nebadonåret består af et segment af tiden for universets omløb i forhold til Uversas bane og svarer til et hundred dage af standardtiden i universet, omkring fem år af Urantiatid.
33:6.8 (372.3) Nebadontiden som udsendes fra Salvington er standard for alle konstellationer og systemer i dette lokalunivers. Hver konstellation udfører deres anliggender i Nebadontid, men systemerne har deres egen tidsregning, ligeledes de enkelte planeter.
33:6.9 (372.4) Dagen i Satania er udregnet i Jerusem er noget mindre (1 time, 4 minutter og 15 sekunder) end tre dage af Urantiatid. Disse tider benævnes i almindelighed Salvington- eller universtid og Satania- eller systemtid. Standardtiden er universtid.
7. Nebadons domstole
33:7.1 (372.5) Mestersønnen. Mikael, er i allerhøjeste grad engageret med kun tre ting: skabelse, opretholdelse og tjeneste. Han deltager ikke personlig i det juridiske arbejde i universet. Skabere sidder aldrig til doms over de skabte; dette gøres udelukkende af væsener med høj uddannelse og egen erfaring af den skabtes liv.
33:7.2 (372.6) Hele den retslige mekanisme i Nebadon står under Gabriels opsyn. De højere domstole, som er beliggende i Salvington, behandler problemer af almindelig betydning for universet og appelsager som kommer op fra systemdomstolene. Der findes halvfjerds grene af disse univers domstole, og de fungerer i syv afdelinger med ti sektioner hver. I alle sager som skal afgøres ledes forhandlingerne af en magistrat med to medlemmer, en dommer med baggrund i perfektion og en magistratsperson med erfaring fra opstigningen.
33:7.3 (372.7) Når det gælder kompetencen er domstolene i lokaluniverserne begrænsede i følgende sager:
33:7.4 (372.8) 1. Administrationen i lokaluniverset er engageret i skabelse, evolution, opretholdelse og tjeneste. Universets domstole har derfor ikke ret til at dømme i de sager som omhandler spørgsmålet om evigt liv eller død. Dette har intet at gøre med den naturlige død, således som den forekommer på Urantia, men hvis spørgsmålet om retten til fortsat eksistens, evigt liv, kommer op for afgørelse må den henvises til domstolene i Orvonton, og i de sager som går individet imod, må alle domme om udslettelse udøves på ordre af superregeringens herskere og af deres repræsentanter.
33:7.5 (372.9) 2. Forsømmelse eller frafald hos nogen af Guds Sønner i lokaluniverset, hvilket truer deres status og autoritet som Sønner afgøres aldrig ved en Søns domstole; en sådan uenighed vil øjeblikkelig blive overført til superuniversets domstole.
33:7.6 (372.10) 3. Spørgsmålet om genoptagelse efter åndelig isolering af en eller anden bestanddel i et lokalunivers - såsom et lokalsystem - til fællesskabet af dem som har fuld åndelig status i den lokale skabelse må godkendes af superuniversets høje rådsforsamling.
33:7.7 (373.1) I alle andre sager er domstolene i Salvington den sidste og højeste instans. Der findes ingen mulighed for at appellere over eller undgå deres afgørelse eller påbud.
33:7.8 (373.2) Uanset hvordan uretfærdige menneskelige stridigheder blandt andet kan forekomme afgjort på Urantia, så råder der retfærdig og guddommelig upartiskhed i universet. I lever i et velordnet univers og før eller siden kan i forlige jer på at blive behandlet retfærdigt, ja selv barmhjertigt.
8. De lovgivende og udøvende funktioner
33:8.1 (373.3) I Salvington, Nebadons hovedkvarter, findes der intet egentligt lovgivende organ. Universets hovedkvartersverdner er for en stor del beskæftigede med juridiske afgørelser. Lokaluniversets lovgivende forsamlinger er beliggende i hovedkvarteret i de et hundred konstellationer. Systemerne er i al væsentlighed beskæftigede med de lokale skabelsers udøvende og administrative arbejde. Systemherskerne СКАЧАТЬ