Urantia Bogen. Urantia Foundation
Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation страница 179

Название: Urantia Bogen

Автор: Urantia Foundation

Издательство: Ingram

Жанр: Религия: прочее

Серия:

isbn: 9780911560206

isbn:

СКАЧАТЬ (314.3) Oprindelsens Betydning er levende genealogiske opslagsværker om de vældige skarer af væsener - mennesker, engle og andre - som bebor de syv superuniverser. De er altid klar til at forsyne deres overordnede med en ajourført, fuldstændig og pålidelig bedømmelse af de nedarvede faktorer og den nuværende faktiske status for hvert individ i hver verden i deres eget superunivers, og deres beregninger af de fakta de besidder er altid helt aktuelle.

      28:6.5 (314.4) 2. Barmhjertighedens Minde. Disse er de virkelige, fuldstændige og udtømmende, levende arkiver over den barmhjertighed som er udstrakt til individer og racer gennem de omsorgsfulde tjenester af den Uendelige Ånds formidlinger, i opgaven med at tilpasse retfærdighedens ret til verdnernes tilstand, som er åbenbaret i beskrivelsen om Oprindelsens Betydning. Barmhjertighedens Minde åbenbarer den moralske skyld hos barmhjertighedens børn - deres åndelige ansvarligheder - som opvejes mod deres gode sider bestående af den frelsende forsoning som er etableret af Guds Sønner. I åbenbarelsen af Faderens præ-eksisterende barmhjertighed, etablerer Guds Sønner den nødvendige kredit for at sikre alles overlevelse. Og derefter etableres, i overensstemmelse med bedømmelsen som er gjort af Oprindelses Betydning, en nådekredit for overlevelsen af hvert fornuftvæsen, en kredit af ødsle proportioner, en kredit som indeholder tilstrækkelig med nåde for at sikre overlevelsen af hver sjæl, som virkelig ønsker guddommelig medborgerskab.

      28:6.6 (314.5) Barmhjertighedens Minde er en levende balanceprøve, et løbende uddrag af dit kontoforhold med verdnernes overnaturlige kræfter. Disse er de levende optegnelser af barmhjertigheds tildeling som læses ind i vidneforklaringerne ved domstolene i Uversa, når hvert individs ret til endeløst liv kommer op til afgørelse, når ”troner sættes frem og Dagenes Ældste sætter sig ned. Informationsudsenderne fra Uversa lyder og træder frem foran dem; tusinde efter tusinde betjener dem, og titusinde gange titusinde står foran dem. Dommens time er kommet og bøgernes åbnes”. Og de bøger som åbnes ved sådan en betydningsfuldt begivenhed er de levende registre som superuniversernes sekonafer af tredje graden præsenterer. De formelle optegnelser findes arkiverede, hvis disse behøves, for at bekræfte vidnesbyrdet fra Barmhjertighedens Minde.

      28:6.7 (314.6) Barmhjertighedens Minde må vise, at den frelsende kredit som er etableret af Guds Sønner er blevet fuldt og trofast udbetalt i den kærlige tjeneste som udgår fra den Tredje Kilde og Centers tålmodige personligheder. men når nåden er opbrugt, når ”mindet” af den bevidner, at den er udtømt, så hersker retten og råder retfærdigheden. For nåde skal ikke påtvinges dem som fornægter den; nåden er ikke en gave som tidens hårdnakket rebeller kan træde ned med fode. Ikke desto mindre, selvom barmhjertighed således er dyrebar og dyrt overdraget, overstiger jeres individuelle kreditrettigheder altid langt jeres formåen til at udtømme reserven, hvis jeres formål er oprigtig og ærlig af hjerte.

      28:6.8 (315.1) Barmhjertighedens afspejlere, sammen med deres tredje gradens medarbejdere, engagerer sig i talrige former af tjenester i superuniverserne, inklusiv undervisning af de opstigende væsener. Blandt meget andet lærer Oprindelses Betydning disse opstigende at anvende åndelig etik, og efter denne træning lærer Barmhjertighedens Minde dem at være virkelig barmhjertige. Mens åndelige teknikker for barmhjertighedstildeling overgår jeres opfattelsesevne, så burde I allerede nu forstå, at barmhjertighed er en egenskab som vokser. I burde indse at der ligger en stor belønning i form af personlig tilfredsstillelse i først at være retskaffen, siden retfærdig, derefter tålmodig og siden venlig. Og derefter, på dette grundlag, og om I således ønsker og har det i jeres hjerte, kan i tage det næste skridt og vise virkelig barmhjertighed; men I kan ikke vise barmhjertighed i og af sig selv. Disse nævnte skridt må tages; ellers findes der ikke nogen ægte barmhjertighed. Det kan dreje sig om beskyttelse, nedladenhed eller velgørenhed - selv medlidenhed - men ikke barmhjertighed. Sand barmhjertighed kommer kun som det skønne klimaks på disse foregående bestemmelser til gruppeforståelse, gensidig påskønnelse, broderlig samhørighed, åndeligt fællesskab og guddommelig harmoni.

      28:6.9 (315.2) 3. Tidens Betydning. Tiden er en universel begavelse til alle viljevæsener; den er ”det talent” som er betroet alle viljevæsener. I har alle tid under hvilken I kan sikre jer overlevelse; og tiden formøbles først fatalt, når den begraves i forsømmelse, når I undlader at anvende den på en måde som vil sikre overlevelsen af jeres sjæl. Forsømmelse til at udnytte sin tid i størst mulig udstrækning medfører ikke dødbringende straf; det forsinker kun tidens pilgrim på hans opstigningsrejse. Hvis overlevelse opnås så kan alle andre tab genvindes.

      28:6.10 (315.3) Ved tildelingen af ansvarsopgaver er rådet fra Tidens Betydning uundværlig. Tiden er en livsvigtig faktor i alting på denne side af Havona og Paradiset. Ved den afsluttende dom foran Dagenes Ældste er tiden et element i bevismaterialet. Tidens Betydning må altid fremføre vidnesbyrd som viser at hver sagsøgte har haft rigelig med tid til at træffe beslutning, for at gøre sit valg.

      28:6.11 (315.4) Disse evaluerer af tiden er også profetiens hemmelighed; de beskriver det tidselement som behøves for at færdiggøre et projekt, og de er aldeles lige så pålidelige indikatorer som frandalankerne og kronoldekerne indenfor andre livsklasser. Guderne forudser og ved derfor på forhånd; men opstigningsmyndighederne i tidens universer må konsultere Tidens Betydning for at forudsige fremtidens hændelser.

      28:6.12 (315.5) I møder disse væsener første gang i mansoniaverdnerne, og de kommer der for at instruere jer i en fordelagtig anvendelse af det som I kalder ”tid”, både i dets positive anvendelse til arbejde og i dets negative udnyttelse til hvile. Begge anvendelser af tiden er vigtige.

      28:6.13 (315.6) 4. Tillidens Højtidelighed. Tillid indebærer den afgørende test for viljevæsener. Pålideligheden er den sande målestok af selvbeherskelse - karakter. Disse sekonafer udfører et dobbelt formål i superuniversernes ledelse. De giver alle viljevæsener et billede af hvad forpligtigelse, hellighed og tillidens højtidelighed indebærer. Samtidig afspejler de til de styrende myndigheder hver kandidats nøjagtige pålidelighed for tillid eller fortrolighed.

      28:6.14 (316.1) På Urantia forsøger I på en grotesk måde at bestemme karakteren og vurdere særskilte talenter, men i Uversa udfører vi faktisk disse sager i perfektion. Disse sekonafer vejer pålideligheden på den ufejlbarlige karakterbedømmelsens levende vægt, og når de har set på jer, behøver vi kun at se på dem for at vide begrænsningerne i jeres evne til at bære ansvar, udøve tillid og gennemføre opgaver. Jeres gode sider af pålidelighed er stillet klart frem ved siden af jeres tilbøjelighed af mulige forsømmelser eller forræderi.

      28:6.15 (316.2) Det er jeres overordnedes plan at forfremme jer gennem forøget tillid, i den takt som jeres karakter er tilstrækkeligt udviklet til med ynde at bære disse yderligere ansvarsopgaver, men at overbelaste individet indbyder kun til ulykke og garanteret skuffelse. Og fejltagelse ved for tidligt at give ansvar, det være sig til mennesker eller engle kan undgås gennem anvendelse af de tjenester som disse ufejlbarlige beregnere af tillidskapaciteten hos tidens og rummets individer. Disse sekonafer ledsager altid De med Stor Autoritet, og aldrig tildeler disse udøvere opgaver førend deres kandidater er vejet i sekonafernes vægt og erklæret ” ikke mangelfuld”.

      28:6.16 (316.3) 5. Tjenestens Hellighed. Privilegiet af tjeneste følger umiddelbart når pålideligheden er konstateret. Ingenting kan stå mellem jer og chancen til udvidet tjeneste undtagen jeres egen upålidelighed, jeres manglende evne til at sætte værdi på tillidens højtidelighed.

      28:6.17 (316.4) Tjeneste - meningsfyldt tjeneste, ikke slaveri - resulterer i den højeste tilfredsstillelse og udtrykker den guddommeligste værdighed. Tjeneste - mere tjeneste, udvidet tjeneste, svær tjeneste, eventyrlig tjeneste og endelig guddommelig og perfekt tjeneste - er tidens mål og rummets bestemmelse. Men altid vil tidens underholdningsperioder veksle med fremgangens perioder af tjeneste. Og efter tjenesten i tiden følger supertjenesten i evigheden. Under legen i tiden burde i forestille jer arbejdet i evigheden, ligesom i under tjenesten i evigheden tænker tilbage på legen i tiden.

СКАЧАТЬ