Transit ZONE. Irina Bjørnø
Чтение книги онлайн.
Читать онлайн книгу Transit ZONE - Irina Bjørnø страница
Название: Transit ZONE
Автор: Irina Bjørnø
Издательство: Издательские решения
Жанр: Публицистика: прочее
isbn: 9785449846327
isbn:
Irina Bjørnø
Proofreader Inger Guldberg
Illustrator Irina Bjørnø
Photograph Irina Bjørnø
© Irina Bjørnø, 2020
© Irina Bjørnø, illustrations, 2020
© Irina Bjørnø, photos, 2020
ISBN 978-5-4498-4632-7
Created with Ridero smart publishing system
TRANSIT ZONE
Intro
Ifølge den danske ordbog betyder «transit» en rejse, som går fra ét land til et andet gennem et tredje land, uden at være underlagt dette lands regler. Transit er også en gennemgang, hvor en person kan opholde sig under transport eller en rejse.
På den måde er vi alle sammen i transitzonen. Vi rejser fra et sted til et andet hele livet igennem, uden anelse om, hvilken regler vi bryder, og hvilke personer og steder vi påvirker, under vores rejse.
Ordet «transit» er også beslægtet med ordet «trance», som beskriver en sindstilstand, hvor bevidstheden er sat helt eller delvis ud af kraft, og hvor man derfor kan være særligt modtagelig for åndelig påvirkning.
Livet er en rejse fra vugge til grav. Mange af timerne på livets rejse foregår i en trancetilstand, hvor vi ikke aner, hvad vi laver og hvorfor: Forelskelses-trance, vredes-trance, sygdoms-trance. Hvor mange bevidste beslutninger træffer vi egentligt? Vi er alle sammen i en «transit-tilstand».
I denne nye bog har jeg samlet alle de artikler, som jeg har publiceret i forskellige aviser og tidsskrifter i Danmark – i de sidste 5 år. De er ikke opdelt i temaer eller i perioder, men de viser sindsstemningen på de tidspunkter, hvor artiklerne blev skrevet. Og hver artiklen afspejler min livsforståelse i transitzonen.
Da jeg kom til Danmark, vidste jeg ikke, hvilke regler der gjaldt her, men undervejs fandt jeg ud af, at reglerne påvirkede mig, og at jeg – måske også – påvirkede reglerne.
Forandringer er det eneste, som gælder i transitzonen. Forandringer er nøglen til at forstå verden. Jeg ønsker alle en god rejse til «Transitland».
Det lille hjerte
I juletiden snakker alle om kærlighed. Alle har en mening om næstekærlighed og kærlighed til sig selv. Men alle har forskellige meninger om, hvad kærlighed betyder for dem. De vigtigste organer i vores krop er: leveren, lungerne, nyrerne, milten og… hjertet, som er det mindste af alle vore organer (jeg opfatter nyrerne som et organ). Et gennemsnitligt voksent hjerte vejer omkring 300 gram og har en volumen på 200 milliliter – et glas med blod og kærlighed. Sådan cirka.
Fra livets begyndelser er vore hjerter fyldt med kærlighed. Først til mor og far, senere til søskende, bedsteforældre, tanter og onkler, og senere igen til vennerne. Når hjertet bliver mere modent, fyldes det med kærlighed til et bestemt menneske – som vi kalder en kæreste. Men hjertets volumen er den samme. 200 milliliter. Et glas med kærlighed. Nu er glasset næsten fyldt op med kærlighed til familie, venner, kammerater, kæresten, børn og børnebørn. Hver eneste af dem kræver tid og opmærksomhed. Mor og far begynder at blive gamle, og bedsteforældrene er måske døde. Men vores hjerte rummer dem stadigvæk, selvom de er døde. De er i vore tanker, vi besøger deres gravsted på kirkegården, og vi husker deres stemmer.
Er der plads i vore hjerter til mere kærlighed? Jeg har to dejlige naboer, Rene og Tina. De elsker hinanden højt. De har to vidunderlige døtre og en sød kanin. Tina er samlingspunktet for alle naboerne. De fester sammen, de hjælper hinanden, og de har en plads i Tinas hjerte og hverdag. Men hvis vi skal beregne, hvor mange mennesker vore hjerter rummer og hvor mange vi elsker «rigtigt», så er det højst 18 i alt.
Hvorfor er tallet 18? Hvorfor ikke 100 eller 1000? Social forskning viser, at vi ikke kan kommunikere dybt med mere end 16—18 mennesker på en gang. Tænk bare på en reception med 1000 mennesker – hvor mange husker du bagefter? Hvor mange har du snakket rigtigt med? Ikke med så mange, vel? Hvis der er mere end 18 mennesker på et sted, så dannes der flere grupper. Det samme sker på en arbejdsplads eller i store familier. Men hvorfor 18?
Der er 24 timer i et døgn. Vi sover ca. i 8 timer (nogle sover mindre). Så har vi 16 vågne timer, hvor vi er på arbejde i ca. 8 timer. Her er vi professionelle, og kærlighed på arbejdspladsen spiller en meget lille rolle (f. eks. når du i frokostpausen ringer hjem og snakker med din søn eller mor). I de otte arbejdstimer er vi ikke kærlige i vore hjertet. Vi er venlige og høflige i vores fremtoning. Generelt høflige og venlige!
Kærligheden gemmer vi til de sidste 8 timer i døgnet. Hvis der er 18 mennesker i vores hjerterum, så har vi kun 20 minutter per person til at vise dem vores kærlighed eller til at mærke deres. Kun 20 minutter! Måske kan vi
«gemme» nogle af dem til at vise vores kærlighed ved særlige lejligheder – når
vi f. eks. besøger familiemedlemmer eller venner. Flere end 18 kærlighedsrelationer kan vi ikke rumme.
Kærlighed kræver tid og bestemte handlinger. Jeg mener konkrete handlinger. Vi kysser vore kære, vi kærtegner dem, vi snakker med dem, vi giver dem gaver, vi rejser sammen med dem og vi deler oplevelser med dem. Vi elsker dem. Vi giver dem os selv og vores lille hjerte.
Kan mit lille hjerte rumme mere kærlighed? Nej! Jeg kan være venlig og høflig overfor andre, men jeg kan ikke rumme flere i mit lille hjerte, så bliver jeg falsk og overfladisk.
Jeg kan ikke elske dem, jeg ikke kender, hvis de ikke er en fast del af min hverdag. Jeg elsker min afdøde mor, min gamle far, min kære lillesøster, min netop afdøde mand og jeg elsker min hund. Jeg har flere venner, som har en fast plads i mit lille hjerte. Dem viser jeg min kærlighed. Jeg er en venlig og høflig person og har masser af bekendte, som ikke er en fast del af min hverdag. De har kun et lille hjørne af mit lille hjerte.
Men jeg kan ikke rigtigt «elske» et barn i Indien, som er født invalid og har 8 søskende. Mit lille hjerte kan græde over hans triste skæbne et stykke tid, og jeg kan sende en pengeseddel af sted til hjælpeorganisation. Men bagefter vender jeg tilbage til dem, som bor i mit hjerte permanent – mine kæreste. Ressourcerne i vore hjerter er begrænsede. Vi kan ikke elske hele verden på samme måde, som vi elsker vore børn. Vi er kun skabt med et lille hjerte.
Oh, kære Gud du almægtige! Hvor er du i al den snak om kærlighed? Du er med, når min veninde bruger en hel søndag på at køre til sin gamle mor i Ålborg med en skål risalamande, selvom hun stadig har ondt i sin brækkede arm efter et fald. Du er med, når min nabo Tina står tidligt op om morgenen for at bage vaniljekranse til eftermiddagens adventshygge med hele sin store familie. Du er med, når jeg snakker med min gamle far på Skype i timevis om hans dårlige mave, alderdomstegn og om liv og død. Du, almægtige Gud er med, når jeg inviterer min lillesøster på en julehyggetur til Berlin.
Men jeg kan ikke rumme alle verdens problemer og tragedier i mit lille hjerte. Det kan jeg ikke – for så bliver jeg falsk og bedrager mig selv. СКАЧАТЬ