Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup
Чтение книги онлайн.
Читать онлайн книгу Gymnasieungdommens politiske dannelse - Peter Allerup страница 5
Название: Gymnasieungdommens politiske dannelse
Автор: Peter Allerup
Издательство: Ingram
Жанр: Зарубежная публицистика
isbn: 9788771245844
isbn:
Med hensyn til valg af undersøgelsesgruppe kan det i øvrigt bemærkes, at valget også er foretaget ud fra en interesse i et vist spring i alder fra de 14-15-årige i grundskolen til de 18-19-årige i gymnasieskolen. Ligeledes blev det set som en fordel at foretage begge undersøgelser tæt på afslutningen af uddannelsesforløb for henholdsvis grundskole og gymnasieskole. Dertil kom et argument om at være så tæt på alderen for førstegangsvælgere som muligt. De nævnte forhold har således fungeret som en samlet argumentation for den endelige fastlæggelse af strategi for stikprøveudtagelsen. Med ovennævnte danske stikprøvedefinition kunne der imødeses et noget højere aldersgennemsnit end det internationalt foretrukne på 18 år. Dog kunne man også forvente et ret stort antal 18-årige i den danske stikprøve. Dette skulle vise sig at holde stik. En nærmere redegørelse for spørgsmålet om alder behandles senere særskilt, da alder har spillet en stor rolle for de internationale sammenligninger i den internationale rapport.
I alt 2761 elever fra 141 klasser besvarede spørgeskemaet. De fordeler sig på følgende måde på de fire skoletyper:
Det varierer lidt, hvor stor en andel af en årgang unge der går på gymnasiet, ligesom fordelingen på de enkelte skoletyper varierer lidt, men undersøgelsen kan siges at være repræsentativ for de ca. 65% af de unge, som går i gymnasieskolen i disse år. Se eventuelt Undervisningsministeriet: Det gymnasiale uddannelsesområde på kryds og tværs (www.uvm.dk), hvor tallet for unge, der påbegynder en gymnasieuddannelse for år 1996/97 er opgjort til 64% af årgangen.
Hvis man skal undersøge stikprøvens forhold til de faktiske bestande af elever på undersøgelsestidspunktet, er det ganske vanskeligt (læs: umuligt) at gøre det helt nøjagtigt for det konkrete klassetrin på de respektive uddannelser. Tager man udgangspunkt i tilgangen af elever til de respektive uddannelser i 1997 (der typisk vil være begyndelsesåret for de elever, der testes i år 2000), men dog 1998 for den 2-årige hfs vedkommende, kan man i Undervisningsministeriets online publikation Det gymnasiale uddannelsesområde på kryds og tværs (set 2003) finde følgende tal: Det almene gymnasium 19.663, hf 5.773, hhx-3-årig 8.267 (dertil kommer et antal elever på den 1-årige hhx), htx 2.559. Dertil kommer også nogle studenterkursuselever. Da der kan optræde forskellige grader af frafald, er dette naturligvis kun tilnærmede tal, men stikprøvens andele af elever fra de respektive uddannelser svarer under alle omstændigheder ret præcist til bestandene, når de gøres op i form af disse optagelsestal. I øvrigt er det jo primært de forskellige uddannelsers procentvise fordeling, der har interesse – som kontrol af stikprøvens fordelinger.
| Stikprøven | Optaget 1997 | |
| Alment gymnasium | 51,9% | 54,2% |
| Hf | 16,6% | 16,0% |
| Hhx | 24,3% | 22,8% |
| Htx | 7,3% | 7,1% |
| Total | 100% | 100% |
Amtsfordeling
Vi har ikke tal for bestanden på amt opgjort efter klassetrin, men antager man, at andelen af elever i afslutningsåret er omkring 33% af et amts samlede bestand, er der tale om et gennemsnit på 9,3% af bestanden og kun Frederiksborg amt og Nordjyllands amt er under 7%. Stikprøven har med andre ord en god geografisk spredning.
Eleverne fordeler sig på følgende vis på amter
*) Samlet bestand ifølge Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.
Kønsfordeling
Der er en overvægt af piger i undersøgelsen. Da eleverne bedes om selv at oplyse deres køn i spørgeskemaet, er der et lille antal uoplyste (29 af de 2761).
| Antal | Procent | |
| Piger | 1608 | 58,2% |
| Drenge | 1124 | 40,7% |
| Total | 2732 | 98,9% |
| Uoplyst | 29 | 1,1% |
| Total | 2761 | 100% |
Kønsfordelingen er imidlertid yderligere skæv på forskellig vis, hvis man gør den op på de forskellige skoletyper.
Som det ses, er andelen af piger markant størst hos hf, mens andelen af drenge omvendt er størst på htx. Disse to uddannelser bidrager til gengæld med de to laveste antal elever, men er altså de kønsmæssigt mest skævt fordelte. Kønsfordelingen i relation til den faktiske kønsfordeling på uddannelserne er imidlertid meget nøjagtig. Ifølge undervisningsministeriets nøgletalsdatabase var der 1/10 1999 følgende kønsfordeling på de pågældende uddannelser. I tabellen angives også stikprøvens afvigelse i procentpoint fra bestanden målt ud fra andelen af drenge.
Som det ses, afviger stikprøven kun i ret ubetydelig grad fra den faktiske fordeling, så også på dette punkt har undersøgelsen høj repræsentativitet. Afvigelsen kan i øvrigt ikke beregnes helt nøjagtigt, da det ikke er sikkert, at kønsfordelingen på de enkelte årgange svarer identisk til de totale bestandes kønsfordeling. Som det ses, er der systematisk for få drenge i undersøgelsen. Det kan måske hænge sammen med, at der generelt er et lidt større frafald af drenge i løbet af uddannelserne.
Baggrundsvariable for stikprøven
I Civic Education Study indhentes og anvendes en række oplysninger, der almindeligvis karakteriseres som “baggrundsvariable”. I begrebet ligger næsten antydet, at et eller andet “bagvedliggende” skal kunne forklare noget “umiddelbart foreliggende”. Til sådanne variable hører respondenternes alder, køn, amtslige placering og skoletype, der kan betragtes som former for baggrundsvariable, der kan være med til at “forklare” nogle bestemte svarfordelinger. Dertil kommer imidlertid yderligere nogle oplysninger om elevernes hjemmebaggrund. Da undersøgelsen ikke som sådan er sociologisk anlagt, er der dog ikke tale om det store omfang af informationer eller om meget præcise informationer. Der spørges blandt andet til antallet af personer i hjemmet, om der holdes daglig avis, om der tales dansk og om forventet uddannelseslængde.
De vigtigste spørgsmål (i betydningen mest anvendelige spørgsmål) relaterer sig til antal af bøger hjemme og længde af forældres uddannelse. “Antal bøger hjemme” er i internationale undersøgelser alment anerkendt som indikator for hjemmets grad af “kulturel kapital”, som det ofte kaldes (typisk med henvisning til Bourdieu). Det samme kan siges om forældres uddannelse, der dog også til dels kan betragtes som en indikator for “økonomisk kapital”. Disse to fænomener (antal bøger hjemme og forældres uddannelsesgrad) viser sig ikke uventet ofte at hænge nært sammen. De højtuddannede har alt andet lige flest bøger i deres hjem. Med disse spørgsmål fås altså en generel indikation af respondentens hjemmebaggrunds karakter. Hvor det tidligere var mere entydigt, hvilken social/økonomisk/kulturel baggrund gymnasieelever kom fra, er det med “massegymnasiets” udvikling СКАЧАТЬ