Copenhagen Consensus. Группа авторов

Чтение книги онлайн.

      Subsidier og handelsbarrierer

      KYM ANDERSON

      Centre for International Economic Studies;

      University of Adelaide (p.t. Verdensbanken)

      Udfordringen

      Der er klare økonomiske fordele forbundet med at afskaffe statsstøtte og handelsbarrierer. Selv om det er bevist, at den form for restriktioner har en negativ indflydelse på de økonomier, som indfører dem, og er til særlig stor skade for verdens fattigste lande, fortsætter regeringer verden over med handelshindringer for både varer og serviceydelser. I dette kapitel argumenterer vi for, at en gradvis afvikling af den form for handelsforvridende politik bør have højeste prioritet. En strategi for eliminering af handelsbarrierer og subsidier ville ikke alene medvirke direkte til at mindske fattigdommen, men ville desuden have nogle indirekte fordele i forhold til alle de øvrige udfordringer, som Copenhagen Consensus beskæftiger sig med. Derudover ville de relativt lave omkostninger forbundet med reformer på området betyde, at der stadig ville være en stor andel af de beregnede 50 milliarder USD tilbage til lavere prioriterede områder.

      Det er omkring 75 år siden, vi sidst oplevede en større bølge af protektionisme. Efter anden verdenskrig forsøgte regeringerne i de største industrilande, som udmærket var klar over de økonomiske begrundelser for frihandel, at finde nogle måder at nedsætte importtarifferne på. Politikere er imidlertid bange for at indføre ændringer, som kan medføre politisk upopulære omfordelinger af arbejdspladser og velstand. Udfordringen består derfor i at gøre det politisk attraktivt at eliminere de eksisterende forvridninger på verdensmarkedet for varer, serviceydelser, kapital og i sidste ende også arbejdskraft.

      Argumenterne for og imod en eliminering af subsidier og handelsbarrierer

      Frihandel bliver af ikke-økonomer ofte kritiseret ud fra den antagelse, at den har negative sociale og miljømæssige konsekvenser – en kritik, som er manifesteret ved et voksende antal anti-globaliserings-grupper. Disse konsekvenser skal imidlertid sammenholdes med de forskellige positive og miljømæssige følgevirkninger af frihandel samt med de reelle økonomiske fordele af både statisk og dynamisk art.

      Statiske fordele genereres ved, at de forskellige lande producerer flere af de varer og serviceydelser, de er bedst til at fremstille, og færre af de ting, andre lande kan producere på en mere effektiv måde. Det vil betyde, at de enkelte lande vil få maksimeret værdien af deres fremstillede varer eller serviceydelser, og at disse varer samtidigt vil være attraktive i handelspartnernes øjne, fordi de er prismæssigt konkurrencedygtige. Som part i handelstransaktioner vil hvert enkelt land være bedre stillet end i en verden uden samhandel. Det kaldes som regel princippet om den komparative fordel. Jo mindre økonomi et land har, jo større plejer de statiske fordele at blive – beregnet som en andel af nationalproduktet.

      Derudover er der de dynamiske fordele, som betyder, at den øgede samhandel sætter gang i den økonomiske vækst. Det er typisk frigivelse af importen af halvfabrikata og produktionsmidler, som får iværksættere til at foretage større investeringer i produktionskapacitet. Data indsamlet i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede viser, at lande, som har frigivet deres handel i denne periode, i gennemsnit har kunnet konstatere en stigning i den årlige vækstrate for deres bruttonationalprodukt på 1,5 % i forhold til tidligere. Selvfølgelig er regeringerne også nødt til at gøre andre ting rigtigt for at kunne tiltrække investeringer – de skal f.eks. beskytte deres ejendomsrettigheder og opretholde en finansiel og politisk stabilitet. Frihandel er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for en vedvarende økonomisk vækst.

      Trods de potentielle fordele knyttet til samhandlen bevarer de fleste regeringer imidlertid ofte visse protektionistiske foranstaltninger. Det er der en politisk årsag til. Selv om en økonomis samlede velstand øges, når handlen frigives, kan kapitalejere og arbejdere i særligt beskyttede industrier godt tabe på frihandel, og en given kompensation dækker typisk kun СКАЧАТЬ