Viden uden grAenser. Kristian Hvidtfelt Nielsen
Чтение книги онлайн.
Читать онлайн книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen страница
Название: Viden uden grAenser
Автор: Kristian Hvidtfelt Nielsen
Издательство: Ingram
Жанр: История
isbn: 9788771247619
isbn:
Redigeret af Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen
Viden uden grænser 1920-1970
DANSK NATURVIDENSKABS HISTORIE
BIND 4
Forord
Med denne bog afsluttes firebindsværket Dansk Naturvidenskabs Historie. Den omhandler primært perioden 1920-70, men i det afsluttende kapitel gives dog et kort rids af de mest karakteristiske eller perspektivrige træk ved udviklingen inden for dansk naturvidenskab i perioden efter 1970. Ligesom de øvrige bind i serien henvender bogen sig især til historisk interesserede læsere, og der kræves ingen særlige forkundskaber af naturvidenskabelig art for at læse den. Bogen er altså ikke skrevet specielt for naturvidenskabelige fagfolk, selv om vi naturligvis har ambitioner om, at også de vil læse den med udbytte, og at den vil hjælpe dem til at se deres eget fag i et større perspektiv.
I perioden siden 1920 er naturvidenskaben blevet mere og mere international, forstået på den måde, at forskerne i stedse stigende omfang samarbejder med udenlandske kolleger, ofte i store internationale laboratorier, publicerer i kendte internationale tidsskrifter, deltager i de samme internationale kongresser etc. Hele denne udvikling afspejles i bogens titel Viden uden grænser, der på sin vis indikerer, at dansk videnskabshistorie efter 1920 er en anakronisme. Sådan forholder det sig dog ikke. Nok er naturvidenskabens resultater internationale, men dansk kultur, politik og økonomi – kort sagt hele den danske kontekst – har spillet en afgørende rolle for bl.a. udviklingen af videnskabelige discipliner og institutioner i Danmark. Og netop udviklingen af en række videnskabelige discipliner og institutioner i perioden efter 1920 er et af de vigtigste fokuspunkter i denne bog. Afgørende videnskabelige gennembrud og internationalt fremtrædende danske forskere som Niels Bohr, August Krogh, Bengt Strömgren og Jens Chr. Skou får også tildelt megen plads. Om disse fyrtårne i dansk naturvidenskab har vi konsekvent forsøgt at vise, at den rolle de spillede i det danske samfund, i reglen rakte langt ud over den snævert faglige. Videnskabspolitik, videnskabens rolle i samfundet, videnskabspopularisering og videnskabens indflydelse på dansk litteratur i perioden, er andre temaer, læseren vil finde behandlet i nærværende værk.
Naturvidenskabernes voldsomme vækst og konstant øgede specialisering har gjort det naturligt at inddrage en lang række videnskabshistorikere og fagfolk med nødvendig specialviden som medforfattere. For os redaktører har det været et spændende og udfordrende job at få de mange forfattere til at arbejde sammen om det store fælles projekt. Men alle har været entusiastiske over for opgaven, selv når redaktørerne blev ved med at komme med forslag til små og store rettelser i de fremsendte manuskripter. Vi takker hermed alle forfattere for et fint samarbejde, ligesom vi også vil bringe en tak til de utallige, der uden at optræde som forfattere, har bidraget med gode råd, konkrete oplysninger eller på anden måde støttet projektet. Endelig vil vi endnu en gang takke Carlsbergfondet, uden hvis generøse støtte dette projekt ikke var blevet realiseret.
Århus, marts 2006
Henry Nielsen
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Naturvidenskaben i perioden 1920-70
Den enorme vækst inden for dansk naturvidenskab i perioden 1920-70 kommer konkret til udtryk i billederne på foregående side, som viser fotografier af den videnskabelige, tekniske og administrative stab ved Niels Bohrs institut i henholdsvis 1921 (indvielsesåret) og 1969.
1 Signalement af perioden
Henry Nielsen
Dette fjerde og sidste bind af Dansk Naturvidenskabs Historie dækker perioden fra første verdenskrig, hvor naturvidenskaben endnu kun spillede en meget beskeden rolle i samfundsøkonomien, til 1960’ernes massive investeringer i naturvidenskabelig undervisning og forskning. Perioden er karakteriseret ved flere voldsomme forandringer i de politisk-økonomiske konjunkturer, som Danmark er underkastet, og som får store konsekvenser for naturvidenskaben og dens udøvere. Man kan med en vis rimelighed skelne mellem tre faser:
Den første går fra 1920 til 1940 og er præget af dansk neutralitet, forskydning mod centrum/venstre i det politiske spektrum og velfærdsstatens spæde begyndelse. De naturvidenskabelige institutioner er små og koster ikke det danske samfund ret mange penge, men naturvidenskabens prestige er i hastig vækst – ikke mindst takket være dansk videnskabs internationale superstjerne Niels Bohr.
Den anden går fra 1940 til cirka 1955. Den er præget af den tyske besættelse, retsopgøret efter befrielsen, dansk neutralitetspolitiks endelige forlis og en skrantende dansk økonomi med konstante valutaproblemer, der ikke levner plads til fornyelse af det nedslidte danske produktionsapparat. Marshallhjælpen i begyndelsen af 1950’erne betyder en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til dette formål, men der er ikke overskud til en generel oprustning af dansk naturvidenskab svarende til den, der foregår i en række andre lande, og som danske videnskabsfolk plæderer kraftigt for.
Den tredje fase strækker sig fra midten af 1950’erne til 1970. Politisk er det en stabil periode med næsten ubrudt socialdemokratisk dominans. Økonomisk er disse år kendetegnet ved en usædvanlig kraftig højkonjunktur, som muliggør Danmarks hurtige forvandling fra udpræget landbrugsland til moderne industriland, udbygning af velfærdsstaten og finansiering af en hidtil uset forsknings- og uddannelseseksplosion, især inden for naturvidenskab og teknik.
Bag dette korte signalement af perioden gemmer sig en kompliceret og mangefacetteret virkelighed for dansk naturvidenskab i bredeste forstand: Undervisning i naturvidenskab på alle niveauer; fagopsplitning på universiteter og andre højere læreanstalter; udbygning af eksisterende naturvidenskabelige institutioner og opbygning af nye; samarbejde med tilsvarende institutioner i udlandet; forskningsfinansiering, forskningorganisering og forskningsformidling til offentligheden. Hertil kommer forskerne, deres videnskabelige resultater og deres egen opfattelse af den rolle, de bør spille i samfundet. Endelig er der spørgsmålet om naturvidenskabens image i offentligheden. I bogen forsøger vi at komme ind bag disse overskrifter og at tegne et nuanceret billede af naturvidenskabens forhold i Danmark i perioden 1920-70. Men inden vi går i gang med dette projekt, vil vi i resten af dette kapitel fremhæve en række træk ved udviklingen, som synes særlig iøjnefaldende for (dansk) naturvidenskab i perioden, og som afviger markant fra udviklingen i tidligere perioder.
Den store ekspansion
Noget af det, der falder mest i øjnene, når periodens danske naturvidenskab betragtes i fugleperspektiv, er den store ekspansion. Ekspansionen i antallet af naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, i antallet af forskere, lærere og studerende ved disse institutioner, i antallet af kvadratmeter de disponerer over, i udgifterne til forskning og uddannelse, i antallet af naturvidenskabelige discipliner og i den samlede videnskabelige produktion, for eksempel målt ved antallet af artikler publiceret af danske forskere i internationalt anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter. Udvælges en vilkårlig af disse parametre og sammenlignes tallene for 1920 og 1970, vil man i hvert enkelt tilfælde kunne konstatere, at der er tale om en mangedobling. Eksempelvis var der i femårsintervallet 1920-24 kun 68 personer, der tog naturvidenskabelig afgangseksamen fra Københavns Universitet, i 1970-74 var det tilsvarende tal 952 (hvortil kommer et antal magistre), altså cirka 15 gange så mange.1 Et andet eksempel: I 1921 fandtes der 20 heltidsansatte lærere i naturvidenskabelige fag ved Københavns Universitet, mens der i 1973 var 471 heltidsansatte professorer СКАЧАТЬ