Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке - Генрик Ибсен страница 15

СКАЧАТЬ GYNT

      Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent!

DEN GRØNKLÆDTE

      (falder ham om halsen)

      Ja, Peer, så ser jeg, vi to passer sammen!

PEER GYNT

      Som benet og brogen; som håret og kammen.

DEN GRØNKLÆDTE

      (råber bort i liden)

      Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min

      (en kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grønklædte foran sig).

PEER GYNT

      Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!

      Rap dig, rap dir, min ganger god!

DEN GRØNKLÆDTE

      (kjælen)

      Ak, nylig gik jeg så stur og mod – .

      Nej, en ved aldri hvad edr kan hændes!

PEER GYNT

      (prygler grisen og traver afsted)

      På ridestellet skal storfolk kendes!

__________________________

      (Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)

HOFTROLDENE

      Slagt ham! Kristenmands søn har dåret

      Dovregubbens veneste mø!

EN TROLDUNGE

      Må jeg skjære ham i fingeren?

EN ANDEN TROLDUNGE

      Må jeg rive ham i håret?

EN TROLDJOMFRU

      Hu, hej, lad mig bide ham i låret!

TROLDHEKS

      (med en slev)

      Skal han lages til sod og sø?

EN ANDEN TROLDHEKS

      (med retterkniv)

      Skal han steges på spid eller brunes i gryde?

DOVREGUBBEN

      Isvand i blodet!

      (Vinker sine fortrolige nærmere sig.)

      Lad os ikke skryde.

      Vi er gået tilagters i de senere år;;

      vi ved ikke mer om det ramler eller står,

      og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.

      Desuden er gutten fast uten lyde,

      og stærkbygget med, såvidt jeg ser.

      Sandt nok, han har kun et eneste hode;

      men datter min har jo heller ikke fler.

      Tre hoders trolde går rent af mode;

      selv tvehoder får en knapt øje på,

      og de holder endda kun så som så.

      (Til Peer Gynt.)

      Altså, det er min datter, du kræver?

PEER GYNT

      Din datter og riget i medgift, ja.

DOVREGUBBEN

      Det halve får du, imens jeg lever,

      og det andet halve når jeg engang falder fra.

PEER GYNT

      Det er jeg nøjd med.

DOVREGUBBEN

      Ja, stop, min gut; —

      du har også nogle tilsagn at give.

      Brydes et af dem, er hele pagten brudt,

      og du slipper ikke herfra ilive.

      For det første må du love, at du aldri ændser

      hvad der ligger udefor Rondernes grænser;

      dag skal du sky, og død og hver lysbar plet.

PEER GYNT

      Får eg kaldes for konge, så holder det let.

DOVREGUBBEN

      Dernæst, – nu vil jeg i kløgt dig prøve —

      (reiser dig i sædet).

DET ÆLDSTE HOFTROLD

      (til Peer Gynt)

      Lad se, om du har en visdomstand,

      som kan Dovregubbebs gådenødd kløve!

DOVREGUBBEN

      Hva er forskellen mellem trold og mand?

PEER GYNT

      Der er ingen forskel, så vidt jeg ser.

      Stortrold vil stege og småtrold vil klore; —

      ligeså hos os, hvis bare de turde.

DOVREGUBBEN

      Sandt nok; vi er ens i det og mer.

      Men morgen er morgen og kveld er kveld,

      så forskel blir der nu lige vel. —

      Nu skal du høre hvad det er for noget:

      Derude, under det skinnende hvælv,

      mellem mænd det heder: «Mand, vær dig selv!»

      Herinde hos os mellem troldenes flok

      det heder: «Trold, vær dig selv-nok!»

HOFTROLDET

      (til Peer Gynt)

      Øjner du dybden?

PEER GYNT

      Det tykkes mig tåget.

DOVREGUBBEN

      «Nok», min søn, det kløvende, stærke

      ord må stå i dit våbenmerke.

PEER GYNT

      (river sig bag øret)

      Nej, men —

DOVREGUBBEN

      Det må, skal du her vorde herre!

PEER GYNT

      Ja, skidt; lad gå; det er jo ikke værre —

DOVREGUBBEN

      Dernest må du lære at sætte pris

      på vor jævne hjemlige levevis.

      (Han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o.s.v. bringer mad og drikke.)

      Koen giver kager og studen mjød;

      spørg ej СКАЧАТЬ